Sag om omstridt rapport handler om tillid

Hvis samfundet skal hænge sammen, skal vi have tillid til, at politiske beslutninger bliver truffet på et fagligt grundlag, siger formanden for Transparency International Danmark

– Hvis samfundet skal hænge sammen, skal vi have tillid til, at politiske beslutninger bliver truffet på et fagligt grundlag, der er solidt, og hvor processen er gennemsigtig.

Sådan lyder det fra Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark, i et interview med Jyllands-Posten.

Anledningen til interviewet er, at Jyllands-Posten i denne uge har afdækket, hvordan en rapport om fiskeri med bundtrawl, som en lang række forskere kalder fejlbehæftet, er blevet brugt af miljøminister Magnus Heunicke (S) som en begrundelse for at indføre forbud mod trawlfiskeri.

Jesper Olsen forholder sig ikke til, om de mange forskere, der kritiserer rapporten har ret i deres kritik, men han mener, at politikerne skal passe meget på med at skubbe en rapport foran sig, bare fordi den passer ind i deres kram.

– Når vi som borgere bare gør, hvad der står i loven, er det jo, fordi vi har tillid til, at det er rimeligt og klogt, og at nogle har afvejet fordele og ulemper. Hvis vi mister tilliden og ikke oplever beslutninger som retfærdige og nødvendige og derfor gør, som det passer os, fungerer samfundet ikke, siger han.

LÆS OGSÅ: Danske fiskere vil gerne diskutere havmiljø og bundtrawl – men på et sagligt grundlag 

Fiskerne betaler igen prisen for politisk svigt i Østersøen

Selv om fiskeriet i forvejen er stærkt begrænset i Østersøen, har Ministerrådet besluttet at reducere fiskerimulighederne yderligere i 2025

Fiskerne betaler igen prisen for politisk svigt i Østersøen

Selv om fiskeriet i forvejen er stærkt begrænset i Østersøen, har Ministerrådet besluttet at reducere...