Rødspætte-bestanden i Kattegat og Østersøen er eksploderet

De danske fiskere i Kattegat og Østersøen vil højest sandsynligt kunne fange markant flere rødspætter i de kommende år

Foto: Fiskeri Tidende

Der er ingen fisk tilbage i de indre danske farvande.

Det er ofte det indtryk, man efterlades med, når de danske medier beretter om, hvordan det står til med fiskebestandene i Kattegat og Østersøen.

Virkeligheden er dog noget mere nuanceret end som så.

For nok er det rigtigt, at der er færre torsk i de to farvande, end der var for år tilbage, men for langt de fleste andre kommercielle arter er situationen den, at de trives i bedste velgående.

Det viser den seneste rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, der rådgiver EU-politikerne om, hvor store kvoterne bør være på de forskellige arter.

Her kan man blandt andet se, at rekrutteringen og gydebiomassen for rødspætter i Kattegat og Østersøen er eksploderet i løbet af de seneste tre-fire år.

– Det er et eksempel på en fiskeart, der pludselig trives sindssygt godt, siger Henrik Lund, biolog ved Danmarks Fiskeriforening.

Ser man på, hvordan fiskeriet har været efter rødspætter i Kattegat og Østersøen i de senere år, kan man se, at landingerne har været faldende i en årrække, hvilket især skyldes lukkeperioderne i Østersøen.

Henrik Lund forventer, at der vil blive landet flere rødspætter end tidligere fra Kattegat i de kommende år.

– Fiskerne kan allerede nu se, at der er mange rødspætter i Kattegat. Mange af dem er lige omkring mindstemålet, men det ser ud til, at der er nogle rigtig gode årgange på vej, og det vil højest sandsynligt betyde, at fangsterne og landingerne af rødspætter kommer til at stige, siger Henrik Lund og tilføjer, at rødspætter langt fra er den eneste art, der har det godt i Kattegat og Østersøen.

Der er helt generelt gode tegn på, at fladfiskene trives. Det gælder f.eks. også for skrubber, og ser man på bestanden af tunger i Østersøen, er den kraftigt stigende. Der er også stabile bestande af pighvar og slethvar, viser rådgivningen fra ICES.

De pelagiske fisk som makrel, sild, hornfisk og brisling er ligeledes talrige i begge farvande, og i Kattegat er bestanden af fjæsing eksploderet.

– Situationen er langt mere nuanceret, end den fremstilles i medierne og af de grønne organisationer. Det er rigtigt, at torsken ikke har det godt i Kattegat og i Østersøen, men hvis man vil tegne et retvisende billede af, hvordan tingene ser ud, så skal man også have med, at langt de fleste andre kommercielt vigtige arter har det relativt godt i begge farvande. Det er ikke bare noget, vi påstår i fiskeriforeningen. Det viser den videnskabelige rådgivning fra ICES, og det hører med til billedet, siger Henrik Lund.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...