Danmarks Fiskeriforening: Sådan får vi et grønnere fiskeri

Danmarks Fiskeriforening holder fredag generalforsamling i Hirtshals, hvor foreningen fremlægger sine bud på en grøn omstilling af fiskeriet

Formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen. Foto: Fiskeri Tidende.

Fredag den 24. maj er der generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening. Generalforsamlingen finder i år sted på Montra Skaga Hotel i Hirtshals i forbindelse med Naturmødet.

Et af de helt store temaer på dette års generalforsamling bliver den grønne omstilling, og foreningen vil på generalforsamlingen fremlægge sine bud på, hvordan vi får et grønnere fiskeri i Danmark.

– Dansk fiskeri har siden 1990 nedbragt sit CO2-forbrug med mere end 60 procent, og vi har den klare ambition, at dansk fiskeri skal være CO2-neutralt inden 2045, siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Danmarks Fiskeriforening bakker derfor også op om regeringens målsætning om en reduktion i CO2-forbruget på 70 procent inden 2030.

Kræver investeringer

Men den grønne omstilling kommer ikke af sig selv. Den kræver store investeringer.

– Derfor er det også afgørende vigtigt, at fiskerne kompenseres for CO2-afgiften, indtil det bliver muligt for fiskeriet at få adgang til alternative brændstoffer, for ellers kommer CO2-afgiften til at dræne erhvervet for den kapital, der skal til for at gennemføre den grønne omstilling, siger Svend-Erik Andersen.

– Hvis fiskerne ikke kompenseres for CO2-afgiften, bliver en meget stor del af den danske fiskeflåde ulønsom. Det vil både være til skade for den grønne omstilling og koste i tusindvis af arbejdspladser, siger han.

Fokus på havmiljøet

Debatten om havmiljøet i de danske farvande har også fyldt meget det seneste år.

Svend-Erik Andersen konstaterer i den forbindelse, at man i en lang årrække udelukkende har fokuseret på fiskeriet som en presfaktor, mens man har valgt at se stort på en række andre presfaktorer. Det drejer sig især om udledningen af næringsstoffer og om de meget store bestande af sæler og skarver.

– Østersøen er et soleklart eksempel på, at den strategi ikke virker. For at beskytte bestanden af torsk har man her begrænset fiskeriet i en grad, at der stort set ikke er nogen fiskere tilbage. Men der er ikke kommet flere torsk af den grund. Det viser med al tydelighed, at det er noget andet, der skal til, hvis vi vil have flere fisk i de indre farvande, siger Svend-Erik Andersen, som samtidig opfordrer til, at man husker nuancerne, når man diskuterer tilstandene i de danske farvande.

– I medierne får man nærmest indtryk af, at der ikke er fisk tilbage i de danske farvande. Det er ikke tilfældet. Fiskebestandene har det generelt rigtig godt i både Nordsøen og Skagerrak, og i Østersøen og Kattegat, hvor der ér problemer med havmiljøet, er der også en række fiskearter, som klarer sig godt. Det gælder f.eks. for rødspætter i begge farvande, siger han.

Drop den hårde retorik

Formanden for Danmarks Fiskeriforening opfordrer også Magnus Heunicke til at droppe den hårde retorik om fiskeriet og i stedet sikre, der bliver taget fat om de væsentligste presfaktorer.

– Jeg synes ikke, det er rimeligt, at miljøministeren sparker til fiskeriet, når der med al tydelighed er kæmpe problemer i hans eget ministerium. Jeg opfordrer til, at miljøministeren fejer for egen dør og sætter handling bag ordene i kampen for et bedre havmiljø, siger Svend-Erik Andersen.

Flere unge fiskere

På generalforsamlingen vil Danmarks Fiskeriforening også sætte fokus på, hvordan vi får flere unge mennesker til at gå ind i fiskeriet.

– Gennemsnitsalderen for en fartøjsejer i dansk fiskeri er på 60 år. Derfor er der brug for at tiltrække yngre kræfter og for at fremme generationsskifter i fiskeriet. Det vil vi også fremlægge vores bud på, hvad der skal til for, på generalforsamlingen, siger Svend-Erik Andersen.

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0 procent af den maksimalt tilladte fangst

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0...