Fødevareminister Jacob Jensen (V) indfører en ny permanent ordning med kameramonitorering på fiskefartøjer i Kattegat baseret på frivillighed med fordele til fartøjer med kamera og med udvidet mulighed for brug af kameraerne til biologisk rådgivning.
Siden marts 2022 har der været et projekt med kameramonitorering på de bundtrawlere, som fisker efter jomfruhummere i Kattegat. Projektet blev igangsat i forlængelse af, at Danmark i en EU-erklæring i 2019 forpligtede sig til at montere elektronisk monitorering på hovedparten af trawlfartøjerne i Kattegat i en treårig prøveperiode.
Nu har fødevareminister Jacob Jensen (V) på baggrund af en evaluering af kameraprojektet i Kattegat besluttet at indføre en ny og permanent ordning for kameramonitorering af fartøjer i Kattegat. Ordningen vil være baseret på frivillighed, men hvor der gives fordele til fartøjer med kamera, som Fiskeristyrelsen fortsat kan basere deres kontrol på.
Ministeren vil med den ordning samtidig give udvidet mulighed for, at kameraerne kan anvendes til at styrke den biologiske rådgivning, idet kameraerne kan benyttes til løbende at holde øje med fiskebestandene. Ambitionen er, at forskerne på længere sigt i højere grad vil kunne anvende real-time data til løbende at justere op og ned på kvoterne i takt med bestandsudviklingen.
Fremadrettet er der tre muligheder for de fiskefartøjer, der i kameraprojektet fik monteret et kamera:
- Beholde kameraerne og indgå i en frivillig ordning om fortsat kamerakontrol, hvor der samtidig opnås en række fordele såsom lempelser i den almindelige kontrol og højere kvote.
- Beholde kameraerne, men hvor kameraerne udelukkende benyttes til forskningsformål og ikke kontrol.
- Ikke være del af ordningen.
Bekendtgørelsen for ordningen forventes at træde i kraft i andet halvår af 2024.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), siger:
”Den nye ordning for kontrol med jomfruhummerfiskeriet i Kattegat sikrer lige konkurrencevilkår for danske fiskere sammenlignet med andre landes fiskere i Kattegat. Samtidig har det været vigtigt for mig, at vi bruger kameramonitorering klogt og med omtanke. Ordningen er baseret på frivillighed, men med klare fordele til de fiskere, der vælger at være del af ordningen. Jeg ser meget frem til at følge udviklingen i tilslutningen til ordningen, når vi her om et års tid skal evaluere den.”
Fakta
- Danmark har i en EU erklæring i 2019 forpligtet sig til at montere elektronisk monitorering på hovedparten af trawlfartøjerne i Kattegat i en treårig prøveperiode. Erklæringen indgik i aftalen om at sikre en tilstrækkelig bifangstkvote for torsk, der muliggjorde fortsat fiskeri efter jomfruhummer, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.
- Fiskeristyrelsen har stået for at montere kamera på 73 fartøjer.
- Med den nye ordning har fiskerne mulighed for frivilligt at vælge, om de vil have kameramonitorering på deres fartøj med henblik på kontrol. Dette giver adgang til en række fordele.
- Derudover kan kameraerne fremadrettet i højere grad anvendes til forskningsformål. Det kan f.eks. være med henblik på at styrke den biologiske rådgivning. På sigt kan oplysningerne fra kameraerne anvendes til at udvikle bedre systemer med kunstig intelligens, der automatisk kan registrere fiskernes fangster.
- Fordelene for de fartøjer, der indgår i en frivillig ordning om fortsat kamerakontrol bliver bl.a. følgende:
- Fartøjerne fritages som udgangspunkt for last haul kontrol, hvor fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen.
- Fartøjerne kan tilsammen få en yderligere tildeling af torsk på op til 30 pct. af kvoten – dog maks. 300 kg. pr. fartøj.
- Fartøjerne er undtaget fra krav om anvendelse af de særligt selektive redskaber, jf. forordning 2024/257 af 10. januar 2024.
- Ministeriet arbejder desuden på at sikre et mere frit redskabsvalg.
