Ansøgningsperioden forlænges for tilskudsordningen Investeringer i kystfiskeri

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen åbnede den 1. maj 2024 tilskudsordningen Investeringer i kystfiskeri under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF). Der er stadig over 20 mio. kr. tilbage, og derfor forlænges ansøgningsperioden frem til d. 31. december 2024

Grafik: Fiskeri Tidende

Tilskudsordningen Investeringer i kystfiskeri har til formål at yde tilskud til investeringer, der styrker det danske kystfiskeri gennem:

  • Udvikling af logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur til at understøtte kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst.
  • Udvikling af fartøjers bæredygtighedsprofil, herunder ombygninger af fartøjer, som indebærer omlægning til skånsomme redskaber, samt energieffektivitet, herunder investeringer, der bidrager til reduktion af brændstofforbrug og CO2 udledning.

Du kan fx søge om tilskud til en investering ombord på dit fartøj. Her kan du bl.a. få tilskud til:

  • Skånsomme redskaber (lave garn, tejner, ruser, pilkemaskiner m.v.)
  • Dyneema til beskyttelse af redskaber mod sælangreb
    Fryse-/kølelast (herunder isolering og installation af fryse-/køle kompressor)
  • Redskaber til fangsthåndtering (renseborde, rensemaskiner, søvægte, pakkemaskiner m.v.)

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen giver også tilskud til investeringer på de mindre havne og landingssteder, hvor der landes kystfanget fisk. Her kan du fx få tilskud til:

  • Fryse-/køleopbevaring
  • Køletrailer
  • Vægte
  • Pakkemaskiner

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan give tilsagn om tilskud på:

  1. 80 procent af de samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet, hvis du søger om tilskud på baggrund af et fiskefartøj, som har en længde overalt på under 12 meter, og som ikke anvender trukne redskaber.
  2. 80 procent af de samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet, hvis du søger om tilskud til en investering i et selektivt redskab, som bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Det fremgår af bilag 1, hvilke redskaber der bidrager hertil.
  3. 50 procent af de samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet, hvis du ikke opfylder kriterierne i punkt 1 eller 2.

Sådan søger du tilskud

Du kan søge om tilsagn til tilskud på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens tilskudsportal: Tilskudsadministrative system (TAS)

Læs mere om hvordan du bruger TAS, og hvad du kan få tilskud til i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vejledninger til Investeringer i kystfiskeri.

Vejledning til Investeringer i kystfiskeri 2024

Vejledning om ansøgning i TAS – Investeringer i kystfiskeri 2024

Du kan læse mere om tilskudsordningen samt finde øvrigt materiale på Fiskeristyrelsens tilskudsguide.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til ordningen, kan du kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen alle hverdage kl. 10-14 på telefon 72 18 56 00.

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at...