Kan det have noget med kablerne at gøre?
Der er en lurende mistanke blandt Esbjerg-fiskerne, som fisker hesterejer langs vestkysten. Nej, det handler ikke om den omdiskuterede kabelbekendtgørelse, som Fiskeri Tidende har belyst i de seneste to udgaver. Det handler stadig om kabler – men en helt anden problemstilling.
De nævnte fiskere har nemlig altid kunnet fiske hen over kablerne, blandt andet de kabler, der forbinder Horns Rev-vindmølleparkerne med anlæg i land. Det kan de, fordi Energinet i sin tid undtagelsesvis gav dem tilladelse til fiskeri – på trods af, at kabelbekendtgørelsen som udgangspunkt ikke tillader fiskeri inden for 200 meter fra kablerne.
Mistanke til kabler
Alligevel mener fiskerne, at de strømførende kabler har haft en negativ påvirkning på bestanden af hesterejer – og derfor også har påvirket fiskeriet i en negativ retning.
En af disse fiskere er Søren Timmerby, som ejer fartøjet E 426 Rune Egholm. Han har mange års erfaring inden for netop denne type fiskeri, og han kan berette om generelt faldende fangster igennem adskillige år.
– Jeg kan ikke bevise det 100 procent, men jeg har en stærk mistanke om, at det er kablerne fra havvindmøllerne, der har en negativ effekt på rejebestanden, siger Søren Timmerby.
Fiskeri Tidende har gjort ham selskab i Fiskernes Hus, Esbjerg, sammen med flere andre inden for samme type fiskeri. Alle nikker genkendende til Søren Timmerbys forklaring.
– Jeg – og flere andre med mig – har en mistanke om, at de elektromagnetiske felter fra de kabler, der forbinder vindmøllerne med landanlæg, forstyrrer rejernes vandring og påvirker deres leveområder. Bestanden er blevet mindre og opfører sig anderledes, end den plejede, siger Søren Timmerby.
Nedgang begyndte efter havvindmøller
Hesterejefiskerne har i mange år fisket langs den jyske vestkyst og længere ude i Nordsøen, hvor rejerne har været en vigtig fangst. Men siden opførelsen af de første vindmølleparker i midten af 1990’erne har de oplevet markante ændringer i rejebestanden.
– Jeg tror, at kablerne har medført en ændring i rejernes bevægelsesmønstre. Fangsterne er blevet mindre og mindre, og det har været sådan siden 1995, da den første vindmøllepark, Horns Rev 1, blev opført. Af samme grund fisker vi næsten aldrig på nordsiden – det vil sige nord for Blåvandshuk. Der er ganske enkelt for få rejer der til, at fiskeriet kan svare sig, siger Søren Timmerby videre.
Ifølge fiskerne i Esbjerg ser det ud til, at de elektromagnetiske felter, som udsendes fra kablerne, påvirker rejerne, selvom kablerne er nedgravet et stykke under havbunden.
– Ligesom du helst ikke vil bo under en højspændingsmast, så tror jeg ikke, at der skal meget strøm til, før sådan en lille reje bliver påvirket i temmelig stor stil, forklarer Søren Timmerby videre.
Mangel på dokumentation
Et af de store problemer for fiskerne er manglen på forskning, der konkret kan dokumentere effekten af kabler og vindmøller på rejerne. Flere fiskere føler, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorligt, da der ikke er nok videnskabelig dokumentation til at bevise sammenhængen mellem kablerne og de faldende rejefangster.
– Det er svært for os at sige, “det er jeres skyld”, fordi vi ikke kan bevise det. Der er ingen, mig bekendt, der ved ret meget om rejernes levevis, påpeger Søren Timmerby.
– Der er foretaget enkelte undersøgelser af livet i vindmølleparkerne, men de har primært fokuseret på arter som hummer og torsk, som tilsyneladende trives omkring de nye stenrev, der opstår ved møllernes fundamenter. Men hvordan strømførende kabler påvirker hesterejer – der er der, så vidt jeg har erfaret, meget lidt viden, siger han videre.
Et presset fiskeri
En ulykke kommer sjældent alene, lyder et gammelt ordsprog. Sådan er det også for fiskerne fra Esbjerg. Udover de potentielle påvirkninger fra kablerne kæmper hesterejefiskerne også med stigende brændstofpriser og en generelt presset økonomi. Færre rejer betyder, at fiskerne bruger længere tid på havet for at opnå en rentabel fangst, og flere af dem udtrykker tvivl om, hvorvidt deres erhverv har en fremtid.
– Det bliver meget, meget svært at få det til at fungere. Og havvindmølleparker bliver der mange flere af – både her på vestkysten og rundt omkring i de danske farvande. Det lover ikke godt for vores fiskeri, konkluderer Søren Timmerby.
Han og de andre fiskere efterlyser mere forskning i kablernes påvirkning af rejebestanden – samt en bredere dialog med beslutningstagere om, hvordan man kan sikre en bæredygtig balance mellem fiskeri og vindmøller i fremtiden.
