Jægerne har skudt flere skarver, men forskellen er svær at få øje på

Selv om der er skudt flere skarver i år end sidste år, er skarven fortsat et kæmpe problem for fiskebestandene langs de danske kyster og i både vandløb og søer

Skarven er en mere end almindelig sulten fugl, der gør meget store indhug i fiskebestandene. Foto: Fiskeri Tidende

Der er fremgang i reguleringen af skarver i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

Her kan man se, at de danske jægere i sæsonen 2023/2024 har skudt 9.059 skarver mod 5.451 skarver i 2022/2023-sæsonen.

Men selv om det kan lyde af meget, er der så mange skarver i Danmark, at det næppe gør nogen forskel af betydning for fiskebestandene, der er under et voldsomt pres fra den store skarvbestand.

– Det er på ingen måde noget, der løser problemerne. Vi kan stort set ikke se, at der mangler 9.000 skarver. Det er heller ikke sikkert, at der gør det, for de får unger hele tiden, og der kommer også nye skarver til udefra, siger Henrik Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening.

– Det, man bør gøre, er at definere en bestandsstørrelse for skarv i Danmark, der er bæredygtig for både skarven og for fiskene, for som det er nu, er skarven et kæmpe problem for fiskebestandene både ved kysterne og i de danske vandløb og søer, siger han.

Mere end et dansk problem

Fiskeri Tidende bragte sidste år et længere interview med DTU-forsker Niels Jepsen, der i årtier har forsket i skarvens indvirkning på fiskebestandene i Danmark.

Han vurderede ligeledes, at der skal meget mere til, hvis der for alvor skal komme gang i kystfiskeriet igen.

– Hvis vi nogensinde vil have fisk igen ved kysterne, i søerne og i åerne, så vil man skulle regulere bestanden af skarv ned til langt under den nuværende bestand, og det nytter ikke noget kun at gøre det i Danmark – det vil skulle gøres i hele EU, sagde Niels Jepsen.

– Med den skarvprædation, vi har i dag, er det svært at forestille sig, at vi igen får fiskeri ved kysterne, ikke engang et ordentligt sportsfiskeri. Selv store forbedringer af miljøet vil ikke slå igennem hos fiskene, simpelthen fordi alt for mange af dem bliver spist af skarver, inden de bliver voksne, sagde han.

Jægerne fortjener ros

Selv om den nuværende regulering langt fra er tilstrækkelig, mener Henrik Lund, at der er grund til at rose de danske jægere, som tager del i reguleringen.

– Det er prisværdigt, og det er bestemt ikke spild af tid, for regulering ér løsningen. Problemet er, at reguleringen ikke er tilpasset behovet for både at tage hensyn til fisk og fugle, siger han.

Danmarks Jægerforbund oplyser til Fiskeri Tidende, at cirka 2.500 danske jægere deltager i skarvreguleringen.