Skærpet regulering af hummerfiskeri i Limfjorden

For Limfjorden er der indført strengere krav for erhvervsfiskeri, herunder et krav om speciel tilladelse til at fiske efter hummere

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har afsløret en række nye tiltag, der skal beskytte hummerbestanden. Arkivfoto

Regeringen præsenterer i dag en ny forvaltningsplan, der skal styrke bæredygtigheden i det danske hummerfiskeri. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har afsløret en række nye tiltag, der skal beskytte hummerbestanden og sikre mere skånsomme fiskemetoder, særligt i Limfjorden.

– Der har været udfordringer med hummerfiskeriet den seneste tid, hvor vi har hørt historier om, at der er blevet sat tejner ud, før sæsonen er startet i Limfjorden. Vi sætter derfor nu nogle rammer – både nationalt og specifikt i Limfjorden – så fiskeriet efter hummere bliver mere skånsomt. Vi indfører blandt andet periodiske forbud mod brug af bestemte redskaber og garn i fredningsperioden i Limfjorden. Så kan hummerne få den ro, de skal have, og vi bidrager til at sikre, at der i fremtiden vil være sundere bestande af hummere i de danske farvande. Det er både i havmiljøets og fiskernes interesse, udtaler Jacob Jensen i en pressemeddelelse.

Tiltagene skal beskytte hummere, sikre sunde bestande og sikre fiskernes fremtidige indtægter.

Et vigtigt element i planen er et forbud mod at lande hummerhaler og -kløer, samt nye begrænsninger på rekreativt fiskeri, så ressourcen forvaltes ansvarligt.

Skærpede krav i Limfjorden

For Limfjorden er der indført strengere krav for erhvervsfiskeri, herunder et krav om speciel tilladelse til at fiske efter hummere. Derudover vil der blive indført periodiske forbud mod brug af garn og andre fiskeredskaber i hummerens fredningsperiode. Tiltagene skal sikre, at hummerne får den nødvendige ro til at opretholde en sund bestand.

Planen vil også omfatte en harmonisering af mindstemål for hummer, samt krav om udslipshuller i tejner og ruser for at beskytte de mindste og ynglende hummere.

Bred opbakning og fremtidige evalueringer

Den nye plan er blevet til efter anbefalinger fra DTU Aqua og med input fra en række interessenter inden for fiskeribranchen, herunder Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Danmarks Fiskeriforening. Der vil desuden blive etableret en dataindsamling, der kan danne grundlag for fremtidige evalueringer af hummerbestanden.

Med forvaltningsplanen ønsker regeringen at skabe et mere bæredygtigt hummerfiskeri, der balancerer beskyttelse af havmiljøet med fiskernes økonomiske interesser.

Læs forvaltningsplanen her

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at...