Industrifiskeriet luner på havnen i Thyborøn

I Thyborøn har man nydt godt af et solidt industrifiskeri i 2025

Alfred Fisker Hansen er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Fiskeriet efter demersale arter fra Thyborøn er gået en smule tilbage i år.

Det skyldes blandt andet, at der mangler udenlandske landinger som følge af CO2-afgiften, fortæller formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen.

– Derfor mangler der noget omsætning på vores auktion, men for havnen er det blevet opvejet af en øget mængde industrifisk, siger han.

Formanden hæfter sig ved, at der generelt har været et fornuftigt fiskeri – trods lukningen af Dogger Bank i britisk farvand. Det skyldes blandt andet stigende priser på tobis og brisling.

– Vi har fem industritrawlere som medlemmer af foreningen her i Thyborøn, og det betyder, at de har haft et fornuftigt år. Vi har også nogle rationsfiskere, som har nydt godt af de gode priser, siger Alfred Fisker Hansen.

Nu hvor tobisfiskeriet er afsluttet for i år, og brislingefiskeriet lakker mod enden, begynder fiskerne så småt at kigge frem mod næste sæson.

Man ved endnu ikke, hvordan kvoterne for de to arter kommer til at se ud, men Alfred Fisker Hansen håber, at den positive udvikling fortsætter, så 2026 også bliver et godt år for industrifiskeriet.

– Jeg håber altid på så mange fisk som muligt til så gode priser som muligt. Det kan ikke være anderledes, siger han.

Fiskeridirektører mødtes med EU-kommissær

Direktørerne for DFPO og DPPO mødtes torsdag med EU’s fiskerikommissær Costas Kadis for at drøfte en række fiskeripolitiske emner

Fiskeridirektører mødtes med EU-kommissær

Direktørerne for DFPO og DPPO mødtes torsdag med EU’s fiskerikommissær Costas Kadis for at drøfte...