Biologer melder om flere sild, brislinger og rødspætter i Østersøen

Det er fortsat småt med torsk i Østersøen, og derfor anbefaler biologerne hos Det Europæiske Havundersøgelsesråd ICES igen i 2027, at der ikke fiskes på Østersøens torskebestande.

Til gengæld er en række andre arter i Østersøen i fremgang.

Det viser den netop offentliggjorte rådgivning for fiskeriet i 2027.

For mens rådgivningen fortsat er, at der ikke er plads til et fiskeri efter torsk, vurderer biologerne hos ICES på baggrund af positive bestandsudviklinger, at man kan øge kvoterne på tre af de fire sildebestande samt på brisling og rødspætte.

– Bestandene af sild i den centrale del af Østersøen, i Botniske Bugt og i Riga Bugten og bestanden af brislinger i hele Østersøen har fået det væsentligt bedre, og det er derfor også pæne kvotestigninger på disse arter, biologerne hos ICES vurderer, at der er plads til næste år, siger Michael Andersen, chefkonsulent og biolog i Danmarks Fiskeriforening.

– Rødspætterne har det også relativt godt. Der er mange af dem, men de er stadig små og tynde, og det bekymrer os, siger han.

Michael Andersen forklarer, at når især sild og brisling generelt har det bedre i Østersøen end torsk, hænger det bl.a. sammen med, at der er tale om pelagiske arter, som lever i vandsøjlen og ikke på bunden, hvor problemerne med iltsvind er størst.

– Det er ingen overraskelse, at biologerne hos ICES igen i år anbefaler, at der hverken fiskes torsk i den vestlige eller den østlige del af Østersøen, for det er bestande, der har det dårligt. Det samme gælder for sild i den vestlige del af Østersøen, for selv om der også er mange sild i den del af Østersøen, er de ikke fra den Rügenbestand, som biologerne måler på, og netop den bestand har det ikke så godt, som man kunne ønske sig, siger Michael Andersen.

– Det store spørgsmål er, hvad det skyldes. Flere af bestandene har man ikke fisket på i mange år, uden at de har fået det bedre af den grund. Det bør man også begynde at forholde sig til i reguleringen af fiskeriet. I dag er stor set alt fiskeri i Østersøen reduceret ud fra et ønske om at passe på torsken, men det giver ikke meget mening at begrænse fiskeriet efter arter, der har det godt, for at passe på en art, som ikke er særligt påvirket af fiskeri, men af andre årsager har det svært i Østersøen, siger han.

Michael Andersen opfordrer derfor også til, at man i rådgivningen sætter nogle realistiske målsætninger for torsken, som tager højde for betydningen af miljøtilstanden generelt, forureningen, overgødskningen, temperaturstigningerne og prædationen fra skarver og sæler.

– Man har sat sig nogle succeskriterier for torsken, som det er umuligt at levere på under de givne miljømæssige omstændigheder. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger han.

– Derfor er min klare opfordring også, at man får undersøgt til bunds, hvorfor torsken har det dårligt i Østersøen, for det er farligt at operere en patient, når man ikke ved, hvad patienten fejler, siger Michael Andersen.

Sådan ser rådgivningen ud