Ny daglig leder hos Foreningen Muslingeerhvervet

Ny leder skal overtage det daglige ansvar, når den nuværende formand stopper i Foreningen Muslingeerhvervet

Den siddende formand for Foreningen Muslingeerhvervet, Viggo Kjølhede, har valgt at stoppe. Derfor er han i øjeblikket ved at overdrage sine arbejdsopgaver til Henrik Nielsen, som foreningen har ansat som daglig leder. 

– Jeg har både været formand for foreningen og den daglige leder, så det har været nogle travle år her på det sidste. Nu har vi fået Henrik Nielsen ind som daglig leder, og så er det op til bestyrelsen, hvem der skal være formand, når jeg stopper, lyder det fra Viggo Kjølhede, da Fiskeri Tidende ringer for en kommentar.

På trods af, at Viggo Kjølhede glæder sig til at nyde sit velfortjente otium, har han ikke travlt med at komme ud af døren.

– Det er ikke sådan, at vi sætter en dato på. Henrik overtager, efterhånden som han kommer ind i det daglige arbejde. Når arbejdet så er overdraget ordentligt til ham, så kan jeg komme hjem og ordne alle de opgaver, som jeg har derhjemme, siger Viggo Kjølhede.

Henrik Nielsen har tidligere været ansat i Fiskerikontrollen.

Styrelse ser nærmere på 22 motorer i Limfjorden

Den hårdt kritiserede fiskeristyrelse arbejder videre i forsøget på at rydde op i den kaotiske forvaltning af motorkraftreglerne for muslingefiskerne i Limfjorden

Styrelse ser nærmere på 22 motorer i Limfjorden

Den hårdt kritiserede fiskeristyrelse arbejder videre i forsøget på at rydde op i den kaotiske...