Havfisken på togt: Vigtige data om torsk indsamles i Kattegat og Østersøen

Forskningsskibet Havfisken er snart på vej ud i Kattegat og den vestlige del af Østersøen for at indsamle afgørende data om torskebestandens tilstand.

Forskningsskibet Havfisken. Foto: DTU Aqua

Fra den 25. november til den 6. december 2024 vil forskningsskibet Havfisken gennemføre et årligt forskningstogt i samarbejde med DTU Aqua og det svenske SLU Aqua fra Sveriges lantbruksuniversitet.

Det skriver DTU Aqua på deres hjemmeside.

Togtet, som har fundet sted hver år siden 2008, har til formål at overvåge torskebestanden, der er presset i området. Forskerne vil især fokusere på mængden af voksne torsk, deres rumlige fordeling og antallet af nye, unge torsk (rekrutteringen) for at få et nøjagtigt billede af bestandens udvikling.

Togtet blev oprindeligt designet som en reaktion på politiske beslutninger om at lukke områder i det sydlige Kattegat, hvor torsken havde kritisk lave gydebestande.

Undersøger også andre arter

Ud over torsk indsamles også data om andre fiskearter som rødspætter og kuller, hvilket bidrager til en bredere forståelse af det marine økosystem i området. De indsamlede data spiller en afgørende rolle i rådgivningen af myndighederne, som bruger dem til at fastsætte fiskekvoter og udvikle regler for fiskeriet.

Datoerne for togtet kan variere en smule, men de statistisk udlagte stationer, hvor der fiskes, fastsættes i tæt samarbejde mellem de danske og svenske forskere.

Fuld fart frem på havnen i Hirtshals

Et stærkt lokalt samarbejde og kompetente serviceydelser indenfor skibsservice og reparation gør Hirtshals til et attraktivt valg for skibsredere og fiskeskippere fra store dele...

Fuld fart frem på havnen i Hirtshals

Et stærkt lokalt samarbejde og kompetente serviceydelser indenfor skibsservice og reparation gør Hirtshals til et...