Hanstholm: Skyder første etape af millionudvidelse i gang

Sashimi Royal A/S har taget første spadestik til en 100 mio. kroner dyr udvidelse på Hanstholm Havn

Der var glæde fredag formiddag på Sashimi Royal A/S i Hanstholm, da CEO Søren Tjørnelund Mattesen og Torben Kristensen, Project Director i Nordic Aquafarms Technology tog første spadestik til en udvidelse af et nyt Juvenile anlæg til opdræt af den eksklusive og velsmagende Yellowtail Kingfish.

Spadestikket markerer samtidigt startskuddet på en samlet investering på op imod en halv milliard kroner i produktionen på Hanstholm Havn hen over de kommende år.

– første etape bliver et Juvenile anlæg, hvor vores Nordic Kingfish kommer til at gå fra de vejer omkring 10 gram og op til cirka 1 kilo. Det bliver tale om en bygning på 2.500 kvm. (122,7 x 22 meter) indeholdende 24 bassiner. Det nye topmoderne anlæg, vil fordoble vores nuværende produktion til cirka 1.000 tons Nordic Kingfish om året, lyder det fra administrerende direktør i Sashimi Royal, Søren Tjørnelund Mattesen, i en pressemeddelelse.

Fiskeynglen kommer fra Maximus A/S i Gudnæsstrand ved Bedsted Thy, hvor grundstammen siden 2015 er opdrættet i et lukket og sikret system.

– det nye Juvenile anlæg i Hanstholm bliver der, hvor fiskene så skal gå i mellemfasen under topmoderne forhold inden, at de flyttes over i vores store bassiner. Her går fra de fra de er omkring et kilo store og indtil de opnår slagtevægten på gennemsnitligt 3,5 kilo, fortæller Søren Tjørnelund Mattesen, Sashimi Royal A/S.

Igangsætningen af udvidelsen er første etape af en samlet udvidelse på op imod en halv milliard kroner de kommende år. Det nye byggeri kommer til at koste omkring 100 mio. kroner og forventes at stå klar om et år.

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr i

Ulovlige tejner bjærget ved Anholt

I sidste uge fandt en patrulje fra Fiskeristyrelsen en masse efterladte tejner med døde dyr...