Gullaks døtre må ikke overtage

Stramme danske regler forhindrer Gullak Madsens døtre i at overtage rederi

Gullak Madsen er en af landets rigeste fiskere. Han har tre døtre og et rederi, Rederiet Ruth.

Allerhelst ville han gerne overdrage sit rederi til de tre døtre, men det må han ikke.

– Det er ingen hemmelighed, at jeg helst havde set næste generation få muligheden for at drive vores rederi videre. Jeg har tre fantastiske døtre, som har alle kompetencerne og viljen til at drive denne virksomhed videre. Men de er ikke fiskere på dækket, som er et af de krav, der stilles for at kunne blive ejer af et fiskefartøj i Danmark, skriver Gullak Madsen i en pressemeddelelse.

Gullak Madsen mener, at særlovgivningen på fiskeriområdet i Danmark svækker konkurrenceevnen for de danske pelagiske fiskere i forhold til deres nordatlantiske kolleger.

– Det er ærgerligt, at vi ikke i Danmark i 2023 har rammevilkår, som tiltrækker de, som kan og vil fiskeriet, det svækker os i konkurrencen med resten af verden, og vi diskriminerer de, som ikke nødvendigvis har fysikken til at stå på et skibsdæk. Jeg håber, at den nuværende regering vil kigge grundigt på regler og rammevilkår for vores del af fiskeriet, så næste generation af fiskere ikke havner i samme situation som os, hvor man ikke kan føre familievirksomheden videre, skriver Gullak Madsen.

Erhvervsfiskeren har i stedet for et generationsskifte nu valgt at dele sin forretning ud i to nyoprettede selskaber. I samme ombæring fordelte han formuen på 852 millioner kroner ud i de to selskaber.

Det er rederierne Beinur, Asbjørn og AB Ocean, der har købt Rederiet Ruth.

Moderaterne: Vi skal holde fast i fiskeriet i Esbjerg

Vi skal samarbejde over midten for at fremtidssikre det danske fiskeri, lød fra fra Moderaterne, da de var på besøg i Esbjerg

Moderaterne: Vi skal holde fast i fiskeriet i Esbjerg

Vi skal samarbejde over midten for at fremtidssikre det danske fiskeri, lød fra fra Moderaterne,...