Fremtidens fiskefartøj bygges færdigt i Hvide Sande

Med en længde på 44,5 meter og en bredde på 12 meter er det det største fiskefartøj, der nogensinde er færdigbygget i Hvide Sande

Illustration: Maritime Competence AS.

I juli ankom et af Nordeuropas mest avancerede fiskeskibe – norske Elias Johan – til Vestværftet i Hvide Sande, hvor det i den kommende tid skal udrustes og bygges færdigt.

Skroget til det flotte fartøj er bygget i Gdansk, Polen. Med en længde på 44,5 meter og en bredde på 12 meter er det det største fiskefartøj, der nogensinde er færdigbygget i Hvide Sande.

Elias Johan er bestilt af det norske rederi Benonisen Fiskeri AS og vil få Svolvær i Lofoten som hjemhavn. Skibet skal udstyres til at fiske med både not og snurrevod, og det får tanke til levende fisk samt faciliteter til at fryse fisk i blokke. Desuden vil skibet blive udstyret med en kraftig batteripakke til hybrid fremdrift, som skal installeres af Vest-El.

Er kraftigt forsinket

Elias Johan blev søsat i Gdansk 29. maj, og lidt under en måned senere begyndte bugseringen vestover gennem Østersøen mod Vestværftet i Hvide Sande.

Elias Johan blev kraftigt forsinket – hovedsageligt på grund af krigen i Ukraine. Oprindeligt var det planen, at skibet skulle være færdigt i oktober 2022, men ifølge det norske medie Lofotposten udtaler reder Kristian Pantaleon Benonisen, at fartøjet først bliver helt færdigt i efteråret 2024.

Når Elias Johan er parat til fiskeri, vil der være plads til 12 besætningsmedlemmer ombord.

Bøgsted tog med ålefiskere på fjordfiskeri

Folketingsmedlem Kristian Bøgsted (DD) blev bekræftet i, at bestandene af sæler og skarver er alt for store, da han forleden var med to sjællandske...

Bøgsted tog med ålefiskere på fjordfiskeri

Folketingsmedlem Kristian Bøgsted (DD) blev bekræftet i, at bestandene af sæler og skarver er alt...