Fiskeriordføreren går på pension: Bjarne Laustsen siger farvel til politik

Bjarne Laustsen er af Danmarks Fiskeriforenings medlemmer bedst kendt for sin indsats som socialdemokratisk fiskeriordfører

Bjarne Laustsen, der har siddet i Folketinget i mere end 28 år, har meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg. Det skriver Nordsøposten.

Efter en lang og markant politisk karriere i Socialdemokratiet vil han trække sig tilbage for at fokusere på familie, venner og lokale opgaver i Nordjylland.

– Jeg må snart have aftjent min værnepligt i Folketinget. Nu gælder det familie, venner og nogle af de mange gøremål, jeg har hjemme i Nordjylland, bl.a. som formand for Huset Venture i Nørresundby, og som formand for andelsboligforeningen Blomstermarken, hvor jeg bor,” siger Bjarne Laustsen til Nordsøposten.

Kendt af de fleste fiskere

Bjarne Laustsen er af Danmarks Fiskeriforenings medlemmer bedst kendt for sin indsats som socialdemokratisk fiskeriordfører.

Han har siden sin indtræden i Folketinget i 1992 været kendt for sin folkelige facon og stærke tilknytning til Nordjylland.

Igennem årene i politik har han kunnet notere sig megt flotte valgresultater – senest med 39,1 procent opbakning i Frederikshavnkredsen.

Selvom Bjarne Laustsen nu forlader de bonede gulve på Christiansborg, vil han fortsætte sit arbejde fuldt ud frem til valget, hvor han blandt andet fortsat vil være fuldt beskæftiget som fiskeriordfører

 

Bøgsted tog med ålefiskere på fjordfiskeri

Folketingsmedlem Kristian Bøgsted (DD) blev bekræftet i, at bestandene af sæler og skarver er alt for store, da han forleden var med to sjællandske...

Bøgsted tog med ålefiskere på fjordfiskeri

Folketingsmedlem Kristian Bøgsted (DD) blev bekræftet i, at bestandene af sæler og skarver er alt...