René står til en ekstraregning på 75.000 kroner for nyt grej

I 27 år har René Holmgreen Olsen været fisker, og til hverdag fisker han med sit fartøj, HM 95 August, der er et kombineret snurrevods- og garnfartøj.

Men det er blevet en dyr affære.

– Hvis jeg skal skifte alle tovene, så vil det koste mellem 70 og 75.000 kroner i afgifter, og det er afgifter, jeg ikke havde førhen, siger fiskeskipperen fra Hanstholm.

Sidste år skiftede han noget af sit fiskegrej, og selvom han egentlig burde skifte resten i år, holder han sig lidt tilbage på grund af de høje afgifter.

Producentansvaret koster

Grunden til, at René Holmgreen Olsen skal betale de ekstrahøje afgifter, er, at der 1. januar 2025 trådte nye afgiftsregler i kraft.

Et EU-direktiv for engangsplast strammede reglerne for plastikken i fiskeredskaberne, og efter EU-landene vedtog loven, blev det det enkelte lands opgave at implementere loven.

I Danmark betød det, at det blev vodbinderierne, der skulle stå for at indsamle og genanvende plastikken fra det brugte fiskegrej. Dermed blev der indført en afgift, når fiskerne købte nye redskaber.

– Vores syn på direktivet fra vodbinderiernes side var, at vi ikke helt forstod, hvorfor der skulle indføres nye regler ud over dem, der allerede var, for de fungerede ganske udmærket, siger Michael Lassen, der er adm. direktør i Cosmos Trawl og formand for Fiskeriretur.

Før stod havnene for at indsamle brugte fiskeredskaber, men nu skal producenterne stå for det.

Førhen var det sådan, at havnen tog sig af de brugte fiskeredskaber, og det tog den sig betalt for gennem havneafgiften.

Men nu betaler man altså både en afgift til vodbinderne for at tage sig af det, men også en afgift til Miljøstyrelsen og Dansk Producentansvar, som alt i alt løber op i omkring 10 kroner per kilo fiskeredskab. Derudover er havneafgiften uændret.

– Vi ønsker ikke at have én krone i overskud. Og vi kan simpelthen ikke forstå, hvorfor statens gebyr skal være højere end hele processen med indsamling, sortering, containere og lastbiler, siger Michael Lassen.

– Vi var voldsomt overraskede over, at staten ville opkræve så mange penge. Det er deciderede miljøgebyrer, og det er helt hen i vejret, at de skal have alle de penge. Det er jo millioner af kroner, de faktisk får, og vi kan ikke se, hvad de laver.

Det er helt ekstremt

Fra vodbindernes og fiskernes side er man helt enig i, at der skal ryddes op på havnene i Danmark.

Michael Lassen mener dog, at afgifterne er indført alt for forhastet.

– I andre EU-lande har man en meget lettere tilgang. Der har man kigget mere nøgternt på situationen og konstateret, at der faktisk ikke ligger grej på kajerne og ikke er massive problemer, siger han og tilføjer, at man i Danmark er gået ”skrappere til værks”.

Derfor er Fiskeriretur-formanden også overrasket over, at man efter møder med Miljøministeriet og Miljøstyrelsen alligevel står i denne situation.

– Så kommer lovgivningen, og vi forsøger at være klar – og så kommer der pludselig de her kæmpeafgifter oveni. Vi vidste godt, der kunne komme noget, men vi havde aldrig forestillet os, at det skulle være i den størrelsesorden. Det er helt ekstremt. Man kan godt tale om overimplementering.

LÆS OGSÅ: Producentansvaret er en bureaukratisk troldunge

Betaler for at gøre havet rent

Siden René Holmgreen Olsen var 17 år, har han altid tænkt positivt om fiskeriet og haft en tro på, at alt nok skal blive godt igen.

Men han indrømmer også, at det bliver sværere og sværere at have et positivt sind, med alt det der foregår omkring fiskerierhvervet i de senere år.

– De (politikerne, red.) kan ikke blive ved med at finde noget, som de kan trække ned over hovedet på os – jeg synes ikke, det er rimeligt, og jeg synes ikke, de kan være det bekendt overfor dansk fiskeri, siger fiskeskipperen.

– Dansk fiskeri leverer et hav af gode produkter til hele Danmark og til hele verden, og så skal man trynes. Jeg synes, at det bliver svært, og jeg kan godt forstå de fiskere, der trækker sig, fordi det kan være svært at overskue alle de her regler.

Især en ting er han meget forundret over – at man som fisker skal betale ekstra for at hjælpe med at holde havet rent.

For det er ikke ualmindeligt, at man som fisker fanger alt andet end fisk – det sker faktisk ofte.

– Det, vi slæber med ind om året, er jo enormt, og det er altså ikke gammelt fiskegrej, men plastik, tørretumblere, cykler og malerbøtter – især malerbøtter fanger vi rigtig mange af. Alt det slider og ødelægger vores redskaber, så vi ender jo faktisk med at betale ekstra for at samle skrald fra havet, siger René Holmgreen Olsen.