Fiskeprofessor: Fiskerne inspirerer mig

I fiskestalden på DTU Aqua i Lyngby ved København huserer Jane Behrens, som i april 2026 blev udnævnt til professor i fiskebestande.
Ifølge Jane Behrens er der mange dårlige nyheder, når det handler om fisk. Samarbejdet med fiskerne er dog ikke én af dem. Tværtimod. Her følger syv spørgsmål til den nye professor.

Hvad er det mest spændende ved at forske i fisk?

Det, der har drevet mig alle årene, er at forstå mekanismerne bag det, vi kan se med det blotte øje. Hvorfor er en fiskebestand presset? Har fiskene problemer med at optage nok ilt over gællerne? Er temperaturerne så høje, at fisken ikke kan finde mad nok til at dække det øgede energiforbrug? – og sådan nogle ting.

Hvad ser du som den vigtigste opgave for dig som professor?

Vi er ansigtet udadtil på DTU som professorer. Vi skal være faglige og saglige i debatten om vores havmiljø. Og ikke mindst har vi et stort ansvar som vejledere for de unge forskere. At vi oplærer dem i at være dygtige og ordentlige og kunne samarbejde.

 Hvilken miljøfaktor er den værste for fiskebestandene?

Det er svært at svare på, for det afhænger af mange ting – om fisken er bundlevende eller lever i de frie vandmasser, hvor den lægger sine æg osv.  Men vi har nogle store drivkræfter som stigende temperaturer og udbredt iltsvind, og det er ’bad news’ for mange af fiskebestandene. Vi arbejder meget med iltsvind – og jeg tror, at vi har undervurderet perioder med mildt iltsvind. Vi har lavet nogle forsøg, som viser, at selv et ret lille fald i vandets iltindhold gør, at torsk taber appetitten og vokser mindre. Det mener jeg, at vi generelt har overset. Vi kigger altid på de svære tilfælde, hvor bunddyrene dør, og fiskene må flygte. Det samme gælder for de marine hedebølger, som vi har begrænset viden om konsekvenserne af, men som vi tror kan have stor negativ effekt. I øjeblikket har jeg to studerende, som skal se på effekten af marine hedebølger på stenbider. For vi har brug for mere viden om det.

Hvad kan fiskerne lære dig og dine forskerkolleger om livet i havet?

Det har en kæmpe betydning, at fiskerne står med fiskene i hånden hver dag og opdager, hvis fiskene bliver tyndere eller andet ikke er, som det plejer. De kan råbe vagt i gevær. De følger naturen hver dag.  Nogle gange fortæller de mig, at vi undervurderer, hvor mange der er af den og den art. Det gør desværre ikke, at de kan fange mere, men måske viser det, at noget er ved at ændre sig i en positiv retning. Samarbejdet med fiskerne inspirerer mig virkelig og har flere gange ledt mig hen på ting, der bør forskes i.

Kan du givet et eksempel på en viden, som du fik gennem fiskerne?

Fiskerne pegede på problemer med orm i torskens lever. Da de rensede fisken, kunne de se, at der var noget i torskens indvolde og tog kontakt til os. Vi kunne se, at det var en parasit. Der var flere og flere af dem. Vi undersøgte, hvad det betyder for torsken. Har den mange i sig, bliver dens lever ødelagt, og når det sker, vokser den dårligere. Den bliver syg simpelthen. Vi har udviklet en metode, så vi kan give et godt skøn på hvor mange orm, der er i torskens lever. Og det er en udvikling, vi følger.

Hvad drømmer du om, at der er sket med fiskebestandene om 10 eller måske 20 år?

Jeg drømmer om, at forholdene i vores havmiljø er blevet forbedret, så fiskene kan trives og har byttedyr nok. Så de ikke bliver fortrængt. Jeg håber virkelig, at vi får genoprettet vores fiskebestande ud fra et kulturhistorisk perspektiv. I Danmark har vi en kæmpe kystlinje og havet, og alt, hvad dertil hører, har altid betydet meget for os.

Du er født og opvokset i Lemvig. Hvad er dit forhold til egnen i dag?

Indtil for få år siden tog vi til Lemvig mindst to gange om året. Det er vigtigt for mig, at min søn ved, hvor den del af familie kommer fra. Nu har jeg ingen familie tilbage deroppe, så det bliver sjældnere. Men jeg elsker Vesterhavet og er vestjyde i hjertet.