Så fik vi Tænketanken Hav på banen med deres såkaldte ”Vision for et fremsynet fiskeri med mindre miljøpåvirkning”. Tak for det. Jeg synes nu, vi allerede har et fremsynet fiskeri, der er på vej i en retning, hvor vi får en mindre miljøpåvirkning, end vi har i dag. Danske fiskere arbejder seriøst med det ude i havnene, og i DFPO arbejder vi med det på det politiske plan.
Det gør vi af flere grunde. Først og fremmest gør vi det, fordi det er sund fornuft. Men vi gør det selvfølgelig også, fordi vi er klar over, at det er den vej, vi skal, hvis vi skal have legitimitet til at fortsætte vores arbejde. Klima og miljø er på toppen af samfundsdagsordenen. Det ville være tonedøvt af os, hvis vi ikke arbejder med.
Derfor har vi forhandlet med Danmarks Naturfredningsforening om i fællesskab at udpege 10 procent af havet til strengt beskyttet natur. Det var godt for dem, og det var godt for os, at vi kunne finde en fælles løsning. Og det var godt for havet.
Derfor har vi været medlem i Tænketanken Hav. Vi har i det regi arbejdet videre med at se, om vi kunne finde løsninger på at beskytte yderligere 20 pct af det danske hav. Det er det, EU har opstillet som målsætning. Vi er blevet hørt, og vi er kommet med indspil til tænketankens konkrete arbejde. Også arbejdet med den rapport, de udgav i denne uge.
Men der er problemer, som vi ikke kan sidde overhørig. Da vi fik rapporten tilsendt i tirsdags, var der sket markante ændringer fra det seneste udkast fra april. Pludselig havde Tænketanken Hav valgt at arbejde med og anbefale markante lukkeområder, hvor al trawlfiskeri skal forbydes.
Slut med bundslæbende fiskeri i Vadehavet, Bælthavet og i det centrale Kattegat. Lad os se på dem en efter en.
I Vadehavet vil en lukning betyde de facto farvel til hesterejefiskeriet. Det vil lukke fiskerihavnen på Rømø og bringe Hvide Sande i alvorlig fare.
Den faglige begrundelse er temmelig uklar. For få måneder siden besluttede et bredt flertal i Folketinget at forbyde al dansk bomtrawlfiskeri, men hesterejefiskeriet gik med god grund fri. Selv Enhedslistens Søren Egge erkendte, at det fiskeri havde så lille en miljøeffekt, at der ikke var nogen grund til at stoppe det.
I Bælthavet har Fiskerikommissionen foreslået en model for lukning, der finder balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Mellem naturinteresser og fiskeriinteresser. Mellem rekreative områder i havet og arbejdspladser på land. Mindre områder skal stadig være åbne for trawlfiskeri, mener Fiskerikommissionen.
Hvem sad så i kommissionen og bestemte det? Ja, det gjorde blandt andet direktøren for Tænketanken Hav. Men nu foreslår tænketanken med samme direktør i spidsen altså et totalt trawlstop. Så vi føjer Bagenkop og Hundested til lukningstruede fiskerihavne.
Og endelig er der anbefalingen om et stort lukkeområde i Kattegat. Det foreslåede område flugter perfekt med anbefalingen i den rapport, som Danmarks Naturfredningsforening bestilte og betalte på Aarhus Universitet. En rapport, som naturfredningsforeningen senere brugte i en lang medlemshvervekampagne med falske påstande imod dansk fiskeri. Først da Jyllands-Posten afslørede, at rapporten var så ringe, at avisens journalister ikke kunne opdrive en ekspert i hverken Danmark eller udlandet, der troede på den, skete der noget.
Miljøministeren måtte krybe til korset og trække rapporten tilbage fra forhandlingerne om fremtidens fiskeri. Den var nemlig landet præcist der. En aktindsigt i Jyllands-Posten viser, at da Fødevareministeriet spurgte kollegerne i Miljøministeriet, om de havde betænkeligheder ved at bruge en rapport, der var kommet fra Danmarks Naturfredningsforeningen, var svaret grundlæggende: ”Nej!”. Det fik de så alligevel.
Men sjovt nok overlever det kontroversielle lukkeområde i Kattegat fra Aarhus-rapporten nu i Tænketanken Havs anbefalinger. Det er tænketankens formand nok godt tilfreds med, når nu præsidenten i naturfredningsforeningen fik problemer med Aarhus-rapporten.
Vi kan derfor føje Strandby, Læsø, Gilleleje, Bønnerup og Grenå til lukningstruede fiskerihavne.
Alt dette og hele forløbet har fået mig til at sige, at vi må tage en timeout. Vi er nødt til at overveje nøje, om vi fortsat kan være med i Tænketanken Hav, og hvad vi får ud af at være det.
Vi smækker ikke med døren. Vi vil samarbejde med alle, der vil samarbejde med os. Men det skal foregå på en ordentlig måde.
Så tak til Tænketanken Hav. Men det er ikke flere ensidige anbefalinger, der er brug for. Det er fælles løsninger, og det er svære kompromiser.
Og ja – det er svært.
Men det er besværet værd. Og vi er klar til at indgå de kompromiser, der kræves.
