Havet omkring Danmark har i århundreder været grundlag for, at Danmark kunne drive fiskeri og sikre sunde og gode fødevarer.
Sådan lyder den indledende sætning i Fiskerikommissionens kommissorium. Lidt længere nede i dokumentet kan man læse om ”formål og rammer”. Første punkt hedder:
Størst muligt samfundsøkonomisk udbytte af fiskeriet inden for de miljømæssige rammer.
Ingen protester herfra. Det var jo præcist det, der var kommissionens hovedopgave: At finde veje for dansk fiskeri, som i forvejen har været udsat for modvind i stiv kuling.
Den perfekte storm byggede sig på få år op med en katastrofal Brexit-aftale, stigende brændstofpriser, faldende fiskebestande som følge af forurening og klimaforandringer og stadig større kamp om pladsen på havet blandt andet på grund af udbygningen af havvind.
Læg dertil et nyt miljøparadigme, som desværre betyder, at de grønne organisationer kæmper imod os, selvom vi burde kæmpe for den samme sag: Et sundt havmiljø med blomstrende bestande.
Men det virker som om, det digitale storbymenneske bliver mere og mere fremmedgjort fra os, der producerer de fødevarer, som vi alle skal leve af. Og de grønne organisationer taler til dem.
Selvfølgelig skal vi være bæredygtige natur- og miljømæssigt. Selvfølgelig skal vi sætte mindst muligt aftryk på naturen, når vi fisker. Det er der ikke to meninger om. Og det arbejder vi med hver eneste dag.
Men et eller andet sted i maskinen er det altså kørt lidt skævt. Fokus i regeringens udspil til fremtidens fiskeripolitik ligger i høj grad på miljøpolitikken og biodiversitetsudfordringerne. Jeg mener, fiskeriets rolle i de beviselige udfordringer, er overdrevet. De er heller ikke solidt underbygget af tallene.
Men de er solidt bakket op af vor tids mest magtfulde lobbyorganisation: Danmarks Naturfredningsforening. Og af en miljøminister, der skal være central i forhandlingerne, men som fejrede regeringens udspil med en plat video på sociale medier.
Til musikken fra ”Dødens Gab” skraber han et børnefiskenet ned i et akvarium og hiver sten og noget, der må forestille ålegræs op, mens han fortæller, at det er sådan, trawlfiskeri foregår, at det ikke er i orden, og at det fjerner for mange krebsdyr.
Han fortæller ikke, at fiskerne ikke trawler på ålegræs overhovedet, og at vi kun trawler på omkring 20 procent af havet årligt.
Det tror jeg godt, naturen kan bære.
Jeg vil godt minde om, at det er erhvervet, der er til forhandling. Politikerne skal finde balancerne, hvor vi får ”størst muligt samfundsøkonomisk udbytte af fiskeriet inden for de miljømæssige rammer”.
Man kan undre sig over, hvor erhvervsministeren er henne i de forhandlinger.
