Om ganske få dage skal vi til stemmeurnerne, og folketingskandidater landet over har nu indledt slutspurten i kampen om at vinde danskernes gunst.
Det har været en valgkamp, der igen vidner om, at den grønne dagsorden er kommet for at blive. For diskussionen om drikkevand og diskussionen om svineproduktionen har fyldt meget. Det vidner om, at det er et emne, der optager danskerne og derfor også de politiske partier. Det vidner også om, at de grønne organisationer formår at sætte en dagsorden, der fylder for alle partier.
Der er ingen tvivl om, at tonen er hård, og der er ingen tvivl om, at fronterne er blevet trukket op. Der er heller ingen tvivl om, at en valgkamp ikke handler om tunge faglige diskussioner og nuancer. Den handler om helt klart at kunne kommunikere en løsning på de problemer, som danskerne oplever, og man kommer ingen vegne med lange snørklede forklaringer. Det er virkeligheden i en valgkamp og, set med mine øjne, en vigtig læring om moderne politiske kampagner.
Selvom fiskeriet ikke har trukket overskrifter, har der været rigtig stor interesse for fiskeriet. Vi har haft mere end 30 folketingskandidater på besøg, siden valgkampen blev fløjtet i gang. Det er et flot stykke arbejde, og jeg vil gerne sige en stor tak til de lokalformænd og medlemmer af DFPO, der på alle tider af døgnet har vist fiskeriet frem.
Generelt står det klart, at der er mange politikere, der kerer sig om fiskeriet. Og når politikerne kommer ud og besøger deres lokale fiskere, så møder de fiskeriet med respekt og med en anerkendelse af, at fiskeriet leverer et vigtigt bidrag til Danmark. Det er jeg stolt af.
Fra Socialdemokratiet til Danmarksdemokraterne er der et klart ønske om at udvikle dansk fiskeri. Og der er en forståelse for, at trawlfiskeriet er nødvendigt for, at vi kan udnytte de danske fiskekvoter og dermed holde gang i hele den danske fiskeindustri. Det synes jeg er positivt.
Når det er sagt, bliver vi også mødt med et krav om, at vi som alle andre brancher skal omstille os og sætte et mindre aftryk på både miljø og klima. Derfor er der heller ingen tvivl om, at det er en vigtig dagsorden, som vi skal levere på i den næste valgperiode.
En af vores mærkesager, som vi har flaget her i valgkampen, er behovet for at sikre fiskeriet plads på havet. Vi skal have udpeget fiskeriets kerneområder, hvor vi får en garanti for, at vi må fiske med bundslæbende redskaber. Den ide har der generelt været bred opbakning til.
Vi har også brugt valgkampen til at flage vores bekymringer for CO2-afgiften, når den vender tilbage i 2029. Hvis fiskeriet fortsat ikke har omkostningseffektive omstillingsmuligheder, så bliver CO2-afgiften en dummebøde på vores erhverv. En dummebøde, som kommer til at sende danske fiskefartøjer til udlandet for at tanke. Det har de blå partier forstået, og som flere fremtrædende kandidater er enige om, så er man nødt til at se på, om det nu også er klogt at genindføre CO2-afgiften. I Socialdemokratiet anerkender man også, at omstillingen af fiskeriet skal ske i tempo, så fiskerne har en reel mulighed for at omstille deres produktion. Det er et positivt tegn. For det er hverken til gavn for klimaet, erhvervet eller fødevareforsyningen at pålægge fiskeriet en CO2-afgift, når vi ikke har realistiske muligheder for at omstille os.
Jeg ser på godt og ondt og med spænding frem til at følge med på valgaftenen og til at se, hvordan mandaterne fordeler sig. Og hvilken regering det hele ender med. For det kommer til at få betydning for dansk fiskeri.
