Jeg fik torsk nytårsaften i år. Det plejer jeg faktisk ikke, men det var mit personlige opgør mod et forvrøvlet indlæg af WWF, som fik lidt for meget medvind i pressen mellem jul og nytår.
Verdensnaturfonden udsendte en pressemeddelelse 27. december, der handlede om, at torsken er presset i hele Danmark, og at danskerne for naturens skyld burde spise noget andet nytårsaften.
Fra fiskeriforeningens side var vi hurtigt ude med en kontramelding. Vi udsendte en pressemeddelelse med budskabet om, at der er masser af torsk til nytårsfejringen. Vi skrev, at danskerne roligt kan købe dansk torsk til deres nytårsfest, for faktum er, at der er masser af torsk i Nordsøen og Skagerrak, langt flere end vi nogen sinde selv kommer til at spise i kongeriget.
Jeg ville da ønske, at danskerne var så glade for at spise fisk, at det ville give tumultagtige scener ved den lokale fiskehandler i slutningen af december. Men sådan er det ikke. Så der er rigeligt med dansk torsk til danskerne.
Mediebilledet var da også noget broget op til nytårsfejringen. For TV2, der havde bragt historien om, at WWF advarede imod at spise torsk, bragte også historien om, at der blev solgt masser af torsk til rigtig gode priser på auktionerne i Vest- og Nordjylland i timerne, hvor Kongen gik i København og gjorde klar til sin debut som nytårstaler.
Jeg har hørt fra en bekendt på Frederiksberg, at TV2s historier om det strygende salg af torsk sidst på året i hans vennekreds var blevet tolket som om, at nu blev den sidste danske torsk – nogensinde – solgt.
Det grinede vi lidt af i det nye år. Men egentlig er det jo trist, at vi er kommet dertil. Forleden måtte DR bringe en rettelse, fordi de i forbindelse med kvotefastsættelsen havde fortalt, at danskerne ”igen i år” måtte se langt efter dansk torsk. Og at der nu ville blive lukket for direkte fiskeri efter torsk i hele Danmark. Det er jo ganske enkelt faktuelt forkert, hvilket jeg nok ikke behøver forklare Fiskeri Tidendes læsere.
Man plejer at sige, at i krig er sandheden det første offer. Det kan man snart også sige om fiskeridebatten. Vi må erkende, at organisationer som WWF ikke er blege for at forvride sandheden så meget, at man til sidst må betragte deres udsagn som direkte usande.
Torsken er simpelthen ikke under pres i hele Danmark. Den lider i de indre farvande.
Men det Internationale Havforskningsråd er tydelige med, at bestandene har det godt i Skagerrak og Nordsøen. Og vi er som fiskere grundlæggende tilfredse med de kvoter, vi får i øjeblikket, selvom vi mener, at der bliver lavet nogle fejl i forhold til den sydlige torsk, som trækker nordpå, i takt med at havtemperaturen stiger.
Men mediernes fortælling om den endeløse nedgang for fiskebestandene har bidt sig fast. Torskens beviselige problemer i indre danske farvande er blevet til fem høns og på det indre blik, kan borgerne se for sig, at den sidste gispende torsk bliver solgt på auktionen i Hanstholm.
Vi udsendte også tidligere i december en positiv pressemeddelelse om kvotefastsættelsen for 2025, hvor vi glædede os over generelt glimrende fiskerimuligheder. Men det passede ikke ind i mediernes nedgangsfortælling om et udpint dansk hav.
Det er synd. Og det er derfor mit nytårsønske, at dem, der i egen selvforståelse kæmper mere for havnaturen, end vi gør, også vil begynde at holde og forholde sig til sandheden, selvom den er nuanceret.
Jeg spiste personligt min torsk nytårsaften med ualmindelig god samvittighed.
