Fem nye fiskeskippere har dimitteret fra Martec Skagen

Kort før jul fejrede Martec Skagen afslutningen på uddannelsen for en række elever – herunder fem fiskeskippere

Solen kiggede frem, da der blev afholdt dimission på Martec Skagen. Foto: Martec Skagen

57 elever dimitterede fra Skipperskolen, Martec Skagen 19. december sidste år.

Af de 57 elever var fem af de dimitterende fiskeskippere i henholdsvis 1. og 3. grad.

Derudover var der 34 kystskippere, 11 sætteskippere og syv skibsførere.

31 deltog i dimissionen i Skagen, som blev fejret med familie, venner, samarbejdspartnere og ansatte fra Martec. Der blev desuden uddelt flidspræmier til de nyuddannede.

– Kæmpestort tillykke til vores seje dimittender og et endnu større tillykke til det maritime erhvervsliv, der står klar til at aftage ny kvalificeret arbejdskraft. Vi glæder os til at følge jeres rejse, skriver Skipperskolen på sin Facebook-side, hvor man også kan se flere billeder fra dagen.

Ifølge Martec er flere af de dimitterende allerede i arbejde, ”hvilket er et tydeligt tegn på, at der fortsat er stor efterspørgsel efter veluddannede maritime kompetencer”, lyder det fra skolen.

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en ung Hanstholm-fisker pludselig fik de tyske myndigheder om bord

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en...