Hvem skal være Årets Fisker 2026?

Fiskeri Tidende og AL Sydbank er på jagt efter en fisker, der har ydet en helt særlig indsats for fiskeriet. Send dit forslag allerede i dag

Årets fiskere i 2022 var Henrik Bloch og Anders Hyre Corell. Brødrene har sammen fartøjet HM 281 Mercy. Foto: Arkiv

Jagten på dygtige, ihærdige og ekstraordinære fiskere er i gang.

Årets Fisker 2026 skal kåres, og derfor er alle sejl nu sat for at finde en masse gode nominerede. Alle har nu mulighed for at indsende indstillinger til Fiskeri Tidende, som sammen med AL Sydbank står for uddelingen af den traditionsrige pris.

Og hvad skal der så til for, at man kan komme i betragtning som Årets Fisker? Mulighederne er mange, men vigtigst er det, at det er en fisker, som brænder for dansk fiskeri, og som har gjort noget særligt. Det kan være en fisker, der har bygget nyt eller bygget om. En, der har forsøgt sig med et nyt fiskeri. Eller en, som markerer sig i debatten, finder kreative løsninger eller er den bedste skipper eller dæksmand, man kan komme i tanke om. Der er højt til loftet!

Prisen blev første gang uddelt i 2016. Prisen er dermed ved at være en fasttømret tradition – en hæderspris, som er indbegrebet af alt det, vi kan være stolte af i dansk fiskeri.

Selve kåringen finder sted på Fiskerikonferencen, der afholdes den 29. januar på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing.

Her vil der også være forskellige oplæg, debatter samt en efterfølgende middag. Programmet offentliggøres senere på året.

Du indstiller en kandidat ved at sende en mail til sbt@dkfisk.dk, og fristen for indstillinger er den 20. november.

Når indstillingerne er i hus, sidder en jury klar til at se nærmere på de forhåbentligt mange gode bud. Der er nemlig masser af dygtige fiskere i dansk fiskeri.

Så fat pennen!

Juryen

Flemming Christensen, direktør i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Anders Olesen, indehaver af Fiskehallen i Thyborøn

Jørgen Eriksen, fiskeridirektør i AL Sydbank

Svend Boye Thomsen, redaktør på Fiskeri Tidende

Hvem skal være Årets Fisker 2026?

Fiskeri Tidende og AL Sydbank er på jagt efter en fisker, der har ydet en helt særlig indsats for fiskeriet. Send dit forslag allerede...

Hvem skal være Årets Fisker 2026?

Fiskeri Tidende og AL Sydbank er på jagt efter en fisker, der har ydet en...