Fritidsfiskere utilfredse: Mangler strammere regler for hummerfiskeri

Fritidsfiskere havde håbet på et totalforbud i Limfjorden mod tejner i juli og august, hvor hummerne er fredet

Niels Lynggård Sørensen og Ole Poulsen har længe efterlyst strammere regler for hummerfisker. Foto: Skærmbillede fra indslag i TV2 Nord

Fritidsfiskerne Niels Lynggård Sørensen og Ole Poulsen har længe efterlyst strammere regler for hummerfiskeri, især et forbud mod at sætte tejner ud i fredningsperioden, skriver TV2 Nord.

Onsdag præsenterede fiskeriminister Jacob Jensen (V) en ny forvaltningsplan, som på flere områder skulle forbedre forholdene. Men glæden hos fiskerne blev kortvarig.

De havde håbet på et totalforbud mod tejner i juli og august, hvor hummerne er fredet. I stedet er der indført regler, som tillader tejner i vandet, blot fangsten først bringes i land efter fredningsperioden. “Meget skuffende,” lyder det fra de to fiskere.

Ministeren forsvarer beslutningen med, at balancen mellem regulering og fiskeri skal bevares, men fiskerne frygter, at reglerne bliver for svære at håndhæve, og at hummerne fortsat vil blive fanget i fredningstiden.

Se indslaget fra TV2 Nord.

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at indføre undermålshuller i tejner

Udslipshuller til undermålere er ikke en dårlig idé

Fiskeriministeriet ønsker at fiskeriet efter hummere skal være mere skånsomt – blandt andet ved at...