Den 16. og 17. oktober mødes de såkaldte kyststater, hvilket vil sige EU, Storbritannien, Norge, Færøerne, Island og Grønland, for at drøfte den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for 2026 samt en ny fordelingsaftale.
Ifølge EU’s fiskerierhverv er der ingen anden mulighed end at følge den videnskabelige rådgivning, som anbefaler en samlet fangst på 174.357 tons i 2026.
Det er et fald på hele 70 procent i forhold til tidligere år. Det sker af hensyn til både bestanden og fiskernes egen fremtid.
EU’s fiskere betaler fortsat prisen for mange års overfiskeri, på op mod 40 procent, foretaget af andre nationer. Branchen advarer nu om, at der er akut behov for handling, hvis man skal undgå et kollaps i den mest værdifulde pelagiske fiskeriressource i EU.
Krav om retfærdig og bæredygtig fordelingsaftale
Industrien opfordrer alle kyststater til at sikre en varig og bæredygtig aftale, der afspejler de reelle historiske fangster og interesser.
Ifølge sektoren bør det nuværende overfiskeri ikke bruges som argument for at hæve de pågældende landes fremtidige fangstkvoter.
Hvis en varig aftale ikke kan opnås, foreslår branchen en nødaftale baseret på den tidligere fordelingsnøgle. En sådan ordning kunne give bestanden mulighed for at komme sig og styrke den biologiske modstandskraft.
Både en nødaftale og en langsigtet løsning bør samtidig omfatte klare begrænsninger af fangster i internationalt farvand, hvor alle fangster skal medregnes i det enkelte lands kvoteudnyttelse.
Uretfærdig boykot mod EU-makrel
Mens EU følger de videnskabeligt anbefalede grænser – 576.958 tons i 2025 og 174.357 tons i 2026, retter nogle miljøorganisationer og detailkæder nu skytset mod EU-fiskerne.
Flere NGO’er har opfordret forbrugere og supermarkeder til at undgå makrel, og i visse EU-lande har detailhandlen allerede fjernet makrel fra hylderne.
Det får skarp kritik fra fiskerierhvervet.
– Disse handlinger fra NGO’er og detailkæder er både skuffende og ubegrundede og afspejler ikke den videnskabelige rådgivning, siger Tim Heddema, talsmand for EU’s pelagiske fiskerisektor.
– Boykotten rammer netop de fiskere, der har gjort mindst skade på bestanden, mens de lande, der overfisker, går fri. Løsningen ligger i en fælles aftale mellem kyststaterne – det er dér, fokus skal være.
Indtil en aftale falder på plads, understreger fiskerierhvervet, at EU-fanget makrel fortsat er et ansvarligt og bæredygtigt valg for både forbrugere og detailhandel.