Reglerne for det danske ålefiskeri er komplekse og stramme.
På EU-plan har man indført en lukkeperiode på et halvt år, som i Østersøen, Kattegat og Skagerrak løber fra den 15. september og seks måneder frem, mens den i Nordsøen, som Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord hører under, løber fra den 1. september og seks måneder frem.
Det betyder, at lukkeperioden er placeret på den tid af året, hvor fiskeriet er bedst – til stor frustration for de danske ålefiskere.
Da den nuværende lukkeperiode blev indført, gav EU ellers mulighed for, at der kunne tillades fiskeri efter ål i 30 dage i lukkeperioden.
For at det kunne lade sig gøre i Østersøen, Kattegat og Skagerrak skulle de omkringliggende lande blive enige om, hvornår de 30 dages fiskeri skulle finde sted, hvilket der ikke kunne opnås enighed om.
For Nordsøen var det ikke et krav, men på trods af dette, har man fra dansk side ikke valgt at gøre brug af muligheden her.
Erling Sørensen, ålefisker i Limfjorden, mener, at de danske myndigheder strammer reglerne mere, end EU kræver. Det fortæller han til TV2 Nord.
Vil undersøge, hvad der er op og ned
Det nordjyske medie har også talt med fiskeriordføreren fra Socialdemokratiet, Bjarne Laustsen. Han mener ikke, at de danske regler skal være strammere, end hvad EU kræver.
– Jeg kender ikke til, at der er nogen i forhandlingerne, der har bedt om at overimplementere, som vi kalder det i fagsprog, i forhold til EU, men det er rigtigt, at vi skal beskytte ålen, siger han til TV2 Nord.
Problemet er ifølge socialdemokraten ikke Danmark, men Sydeuropa.
– I det, danskerne fisker, der er dødeligheden, som man gør det op i, svarende til tre procent, så det er jo ingenting.
– Det er andre lande, der tager for sig af retterne af den europæiske ålestamme. Derfor tror jeg, vi skal kigge på dem, der spiser den her berømte glasål, som er en delikatesse i Portugal, Spanien og Frankrig, siger Bjarne Laustsen.
Derfor vil det nordjyske folketingsmedlem nu have undersøgt, hvad der er op og ned i sagen.
