Pelagiske fiskere på Færøerne tjente topløn i 2023

Også ombord på de færøske Barentshavs-trawlere er lønnen god

Pelagiske fiskefartøjer ligger ved kaj i Runavík, Færøerne i december 2023. Arkivfoto: Edmund Jacobsen

De pelagiske fiskere på Færøerne må siges at indkassere en ganske hæderlig årsløn. Ifølge det færøske medie KvF, så var den den årlige gennemsnitsløn per person indenfor det pelagiske fiskeri hele 1.369.000 kroner i 2023.

KvF har fremskaffet tallene ved at analysere data fra det færøske statistiske kontor Hagstovan.

Også ombord på Barentshavs-trawlerne er lønnen god. Her var gennemsnitsindkomsten per person 723.200 kroner i 2023.

Lavere indtægter i hjemmeflåden

Den anden del af den færøske bundfiskerflåden – hjemmeflåden – havde en gennemsnitsindkomst på omkring 344.000 kroner årligt i 2023.

Ingen anden erhvervsgren end det pelagiske fiskeri og Barentshavsflåden havde en gennemsnitlig årsløn over 500.000 i 2023, skriver KvF.

Til sammenligning er den gennemsnitlige årsløn i den færøske fremstillingsindustri 277.000 kroner.

Den laveste gennemsnitsindkomst på Færøerne findes indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Den var 160.000 kroner i 2023.

Bøgsted tog med ålefiskere på fjordfiskeri

Folketingsmedlem Kristian Bøgsted (DD) blev bekræftet i, at bestandene af sæler og skarver er alt for store, da han forleden var med to sjællandske...

Bøgsted tog med ålefiskere på fjordfiskeri

Folketingsmedlem Kristian Bøgsted (DD) blev bekræftet i, at bestandene af sæler og skarver er alt...