Home / Fiskeri / Fisker frifundet for ulovligt fiskeri i Kattegat

Fisker frifundet for ulovligt fiskeri i Kattegat

Mere end 4 år efter at Byretten i Helsingør afsagde dom om, at fiskeskipper Per Klug i perioden fra april til august tilbage i 2010 havde fisket ulovligt i det lukkede område i Kattegat, blev der i sidste uge afsagt dom i Østre Landsret. Og hvor Byretten fandt Per Klug skyldig, så fandt Østre Landsret at han ikke kunne erklæres skyldig.

Landsretten kunne nemlig ikke bruge de beviser, som blev fremlagt. Dels var de ulovligt fremkommet, hvilket i sig selv ikke er nok, men der var også tvivl om Greenpeace havde manipuleret med resultaterne for at få fiskerens rejser til at se ud som om de var foregået inde i det lukkede område. Og den påstand er klart blevet afvist af skipperen og hans beedstemand.

I både Byretten og i Østre Landsret har skipperen og hans bedstemand begge fastholdt, at de ikke har fisket i det lukkede område. Derfor var det også en glad fiskeskipper, som Fiskeri Tidende talte med efter dommen.

– Jeg er en glad mand, konstaterer Per Klug efter dommen, der har været en klump i maven de sidste 4 år. For tabte han sagen henstod der et større beløb, han skulle betale i bøde og konfiskation.

I Østre Landsret kom det frem, at de beviser, der var fremlagt fra anklagemyndighedens side ikke holdt. Det var nemlig alene beviser leveret af Greenpeace, der kunne fremlægges. I modsætning til de andre sager, der blev tabt i Højesteret, så havde myndighederne ingen VMS-data for H 291 Øresund, som fiskeskipperen havde fisket med. Og det skyldes, at fartøjets længde var under 15 meter, hvilket dengang var grænsen for brug af VMS.

Mogens Hartz, advokat fra firmaet August Jørgensen Advokater i Hillerød, førte sagen for fiskeskipper Per Klug i både byret og landsret. Foto: PR.

Kritik af beviserne

Østre Landsret kritiserede Greenpeace for selv at have foretaget indsamlingen af beviserne. I flere måneder havde de nemlig planlagt aktionen i stedet for at varsko myndighederne om de påståede ulovligheder. Og det er imod den retsopfattelse, vi normalt har i Danmark.

– Det går jo altså ikke, at man kan montere udstyr og lade det side i 5-6 måneder uden at gå ind og få en retskendelse. Man kan have sympati for deres formålsbestemmelse, men man kan ikke have sympati for den kriminelle måde som Greenpeace forsøger at fremskaffe beviser på, fortæller Mogens Hartz fra firmaet August Jørgensen Advokater i Hillerød, der førte sagen for fiskeren.

Greenpeace burde havde gået til Politiet eller til fiskerimyndighederne med deres mistanke, og de kunne så have fået en retskendelse til overvågning efter Retsplejeloven.

– Så havde beskyttelsesreglerne i Retsplejeloven været iagttaget. Man har fuldstæning tilsidesat de retsgarantier, der ligger i Retsplejeloven, for at gennemføre en spetakulær aktion, og så har de troet så meget på deres eget kendskab til systemerne, at det ville blive godkendt, konstaterer advokat Mogens Hartz.

Det kom også frem i Retten, at man ikke kunne stole på de data, Greenpeace fremlagde. Det havde nemlig, ifølge Landsrettens opfattelse, været muligt for Greenpeace at manipulere med det materiale, de havde fremlagt.

– Og så havde det også en ganske betydlig vægt, at det var ulovlige bevismidler, hvilket Greenpeace er blevet dømt for i Landsretten, forklarer Mogens Hartz.

Ikke længere fisker

I dag er Per Klug ikke længere fiskeskipper. Han har solgt fartøjet og er blandt andet nu formand for Gilleleje Havn.

– Det har da været en tung byrde at gå rundt med i fem år, og ikke vide hvad der skete, fortæller han.

Han ville, hvis han havde tabt sagen, have skullet betale op mod 450.000 kr. i bøde og konfiskation, ligesom sagens omkostninger på formentlig op mod 100.000 kr. også skulle have været dækket.

Erstatningsssag

Nu venter endnu en omgang i Retten. Denne gang er det dog ikke fiskeren, der sidder på anklagebænken men derimod Greenpeace.

– Nu skal vi tage stilling til, hvor stort et krav vi skal rejse overfor Greenpeace. De må påregne, der kommer et ganske betydeligt efterspil. Og så må Greenpeace lære at følge landets love, siger Mogens Hartz og peger på, at det bliver et krav om erstatning. Dels et beløb for det dokumenterede tab, der har været, men også et beløb for det juridiske begreb tort.

– Tort er hele ulempen ved den belastning, man har været igennem, siger Mogens Hartz og nævner, at begge forhold nu skal undersøges før et beløb kan fastsættes overfor Greenpeace.

– Og det regner jeg med bliver ganske betydeligt, fastslår han.

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30