Miljøministeren giver EU og den tidligere regering skylden for muslingekaos

I et skriftligt svar fastholder miljøministeren, at Danmark skal følge EU-reglerne, mens hun placerer ansvaret for den manglende særordning hos den tidligere regering

Maria Reumert Gjerding blev miljøminister for SF efter en periode som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Arkiv

Vilsund Blue har sendt omkring 50 medarbejdere hjem, fordi kravene om fuld sortering af muslinger gør produktionen umulig.

Virksomheden skal ikke regne med, at deres medarbejdere skal møde ind igen lige foreløbigt.

I et skriftligt svar, Fiskeri Tidende har modtaget fra miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), peger hun først og fremmest på EU-reglerne som forklaringen på den situation, Vilsund Blue står i.

– I Danmark skal vi overholde EU-reglerne på fiskeriområdet. For sortering af muslingefangster har mulighederne været enten at følge de gældende regler eller at få godkendt en særordning med stikprøver, skriver Maria Reumert Gjerding.

Samtidig placerer hun ansvaret for, at produktionen er sat på pause hos Vilsund Blue, hos den tidligere regering.

– Den tidligere regering forsøgte at få en særordning godkendt, men det lykkedes de ikke med. Kravene er derfor ikke et nyt politisk valg eller nye regler fra den nuværende regering, men en følge af den gældende EU-lovgivning.

Selvom ministeren understreger, at hun ønsker sagen løst, skriver hun i sit skriftlige svar, at en eventuel løsning fortsat skal findes inden for rammerne af EU-reglerne.

– Jeg er optaget af, at vi forsøger at få løst sagen, og Miljøstyrelsen er fortsat i dialog med EU-Kommissionen om en løsning, der lever op til EU-reglerne. Jeg følger dialogen tæt.

Miljøministeren giver EU og den tidligere regering skylden for muslingekaos

I et skriftligt svar fastholder miljøministeren, at Danmark skal følge EU-reglerne, mens hun placerer ansvaret for den manglende særordning hos den tidligere regering

Miljøministeren giver EU og den tidligere regering skylden for muslingekaos

I et skriftligt svar fastholder miljøministeren, at Danmark skal følge EU-reglerne, mens hun placerer ansvaret...