Den 15. maj 2024 bragte Danmarks Radio (DR) en udsendelse under titlen: “Hvorfor forsvinder torsken i Østersøen”. DTU Aqua deltager i overvågning af bestanden af de forskellige fiskearter i Østersøen. DTU Aqua siger, det er iltsvind, der ødelægger torskens gydning. Men i 2018, 2019 og også i 2021 er der rimelig god gydning, men yngel forsvinder. Torsk, der er angrebet af leverorm, er lette at fange for gråsælen. Torsk i den østlige Østersø er 100 procent angrebet af leverormen.
HELCOM (Helsinki-Kommissionen) oplyser, at det er anslået, at der i 2021 var 60.000 stk. gråsæler i Østersøen, og at bestanden var i hurtig tilvækst. Torsk udgør 83 procent af sælens føde. En gråsæl æder 1.370 tons torsk om året. Det vil sige, at sælerne æder 82.200 tons torsk om året. Hertil kommer, hvad skarver æder.
ICES (Det Internationale råd for havforskning) oplyser, at den samlede bestand af torsk over 35 centimeter i 2021 var anslået til 46.947 tons. Ud over det, er det set, at gråsæl kan fange og æde edderfugle og måger samt angribe og æde marsvin.
En genopretning af torskebestanden hindres ved, at brisling, sild og trepigget hundestejler æder torskens æg og larver, og de større torsk ædes af sælerne. Samtidig er det set, at gråsælen er vært for torskens leverorm, hvor ormene vokser, formerer sig og lægger æg i havet.
I 1980 blev der fanget 400.000 tons torsk i Østersøen. I år 2000 blev der fanget 100.000 tons til en værdi af 296.410.000 kr. i østlige Østersø. Nu i 2024 fanges der nogle få tons om året som bifangst, da direkte fiskeri efter torsk er forbudt. Og fiskerne – hvad gør de; de får tilskud til at ophugge deres skibe, fiskefabrikkerne er lukket, og arbejderne er sendt hjem. Det samme er sket for værksteder og forretninger, der før arbejdede for fiskerne. Det er klarlagt, at sild, brisling og sæler har ædt æg og yngel fra torskene, og at sælerne har ædt de større torsk.
Kan man ændre på dette forhold? Svaret er ja, reguler bestanden af sæl, fang mange flere sild og brislinger. Men det kræver en politisk beslutning, om hvorvidt man vil have et fiskerierhverv i Østersøen.
Forvaltningsplan for sæler 2020, Miljøstyrelsen
Af denne plan fremgår det:
at status for gråsæl er ugunstig, men stiger omvendt ynglebestanden af gråsæl i Danmark markant, vil nye forvaltningstiltag kunne overvejes.
4. Forvaltningsplan for sæler: Begge sælarter (spættet og gråsæl) er omfattet af habitatdirektivets bilag II, som omfatter dyr- og plantearter, hvis bevaring kræver etablering af særlige beskyttelsesområder.
Til dette skal det påpeges, at HELCOM siger, at bestanden af gråsæl er vurderet som en samlet bestand for hele HELCOM-området, der omfatter Kattegat til og med Botniske Bugt. Miljøstyrelsens oplysninger i Forvaltningsplanen er derfor ikke i overensstemmelse med HELCOMS oplysninger.
HELCOM siger, at der er en samlet bestand af gråsæl i Østersøen. I Danmark må der reguleres 80 stk. sæler. Sverige tillader ved jagt at nedlægge 1.900 stk. sæler årligt, HELCOM siger, at 10.000 stk. (LRL referencebestand) vil være et antal, der sikrer en levedygtig bestand for fremtiden. Dette betyder, at man kan reducere bestanden betydeligt.
Fiskerne har i lang tid påpeget problemet med gråsælen, men Miljøstyrelsen siger, med henvisning til Habitatdirektivet, at man ikke må regulere bestanden af gråsæler, men Sverige har altså jagt med en kvote på 1.900 stk.
Men hvad siger Habitatdirektivet?
Artikel 15, bilag V: sæler kan udnyttes, når det ikke truer bestanden på langt sigt.
Artikel 16:
1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, li- tra a) og b):
b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri,
HELCOM siger, at en bestand på 10.000 dyr vil kunne sikre en levedygtig bestand, der kan opretholde bestanden på lang sigt og herved efterkomme bestemmelserne i Habitatdirektivet.
Det er overraskende, at man fra dansk side kun kan meddele en kvote for regulering på 80 dyr, når Sverige kan meddele en kvote på 1.900 dyr. Miljøstyrelsen hindrer herved muligheden for at genoprette torskebestanden i Østersøen.
Danmark er medlem af HELCOM-organisationen, der overvåger miljøtilstanden af Østersøen, herunder bestanden af gråsæler. HELCOM oplyser, at bestanden af gråsæler er en samlet bestand i hele HELCOM-området, samt at bestanden er langt over minimumsbestanden, der sikrer bestandens overlevelse på langt sigt.
Ved at fremføre, at bestanden af gråsæl ved Bornholm er en selvstændig ynglebestand, hindrer Miljøstyrelsen en regulering af bestanden, der ellers kan medvirke til at genoprette torskebestanden i Østersøen.
Miljøstyrelsen administrerer en række love, bekendtgørelser og EU-retsakter. Men i forvaltningsplanen for sæler, udarbejdet af Miljøstyrelsen, undlader styrelsen at oplyse om Habitatdirektivets artikel 15 og 16 om undtagelser fra direktivet, der ellers giver mulighed for bestandsregulering. Dette forekommer overraskende. Ved gennemgang af litteraturen om gråsæler er det set, at der er stor forskel mellem Miljøstyrelsens oplysninger, og hvad HELKOM oplyser. Da Danmark har tiltrådt Helsinki-konventionen, må man formode, at Miljøstyrelsen efterlever de informationer, som HELCOM fremlægger til forvaltning af bestanden af gråsæler i Østersøen.
Gråsælen er et grådigt rovdyr, der stort set er altædende, og den er en medvirkende årsag til, at torsken er forsvundet fra østlige Østersø.
