Bøgsted: Kristoffer Storm er fiskernes mand i Bruxelles

Vi har selvfølgelig også en ambition om et godt havmiljø, og derfor er jeg helt tryg ved at sende vores spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Kristoffer Storm, til Bruxelles - lyder det bl.a. fra Kristian Bøgsted.

Kristoffer Storm og Kristian Bøgsted sammen med formand for Hanstholm Fiskeriforening Jan Hansen. Foto: Fiskeri Tidende

Fornyeligt præsterede Moderaterne deres såkaldte ”Blue Deal”, som vil gøre livet endnu surere for fiskerne, end det allerede er i forvejen. Deres forslag vil skabe en stor usikkerhed hos fiskerne, som de absolut ikke fortjener. Derudover vil det blot være et endnu et lag bureaukrati, som man smider i hovedet på fiskerne, som vil betyde, at de vil bruge endnu længere tid bag ved skrivebordet end ude i havene.

Det er selvfølgelig ikke noget, som vi i Danmarksdemokraterne bakker op om. Vi har selvfølgelig også en ambition om et godt havmiljø, og derfor er jeg helt tryg ved at sende vores spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Kristoffer Storm, til Bruxelles. Han vil nemlig kæmpe for, at fiskerne bruger deres tid, hvor vi de rent faktisk kan gøre en forskel – ude på havet.

Selvfølgelig skal der være regler for fiskeriet, ligesom der er ved alle andre erhverv. Men de skal laves i samarbejde med fiskerne og hjælpe dem i stedet for at modarbejde dem. En omstilling af fiskeriet skal gøres med gulerod frem for pisk. Det ved jeg, at Kristoffer Storm vil arbejde for i Bruxelles.

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet