Østersøen: Fremtiden er på spil

Fiskeriets fremtid i Østersøen er uvis. Over årene er kvoterne svundet ind, og skal skuden vendes, så er det nu

Derfor foreslår Danmarks Fiskeriforening en række initiativer, der skal sikre, at der er plads til et aktivt erhvervsfiskeri i Østersøen. Ideerne spænder vidt, men fælles for dem er, at de bygger på en bedre forvaltning af vores fiskeri og natur. Når fiskeriet skrumper, skyldes det umiddelbart reducerede og ustabile kvoter – men hvorfor opfører kvoterne sig sådan?

– Går man et spadestik dybere, kan de faldende og ustabile kvoter forklares af, at bestandene er blevet mindre kombineret med, at forvaltningen af Østersøen hviler på et ustabilt videnskabeligt grundlag. Begge dele har medvirket til at sætte fiskeriet i Østersøen under pres, lyder det i forslaget, og derfor er det her, der skal sættes ind.

En ny tilgang

Hvis vi starter med forvaltningen af fiskeriet. Forvaltningen tager i dag ikke højde for fiskeriets og naturens kompleksitet. Roden til problemet er med fiskernes øjne fortolkningen af princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). I stedet for at kigge på MSY på lidt længere sigt, styres fiskeriet fra år til år, og kvoterne bliver derfor sat på et lavere niveau, end hvad der er nødvendigt. Det har store konsekvenser for fiskerne, hvis kvoter ryger op og ned, og de har ikke en jordisk chance for at planlægge fiskeriet.

– Der er i fiskeriet bred opbakning til konceptet om MSY. Men der er brug for en anden tilgang til, hvordan det implementeres. Derfor er der hurtigst muligt brug for en diskussion på nationalt niveau såvel som på EU-niveau, påpeger Danmarks Fiskeriforening.

Samtidig driller forvaltningen af øst-torsk og lukkeområder fiskeriet. Øst-torsken er i dårlig forfatning, og den skal fiskerne selvfølgelig passe på, men det skal ske på en måde, så det ikke fortrænger andre fiskerier. I stedet for at forbyde fiskeri, så er vejen en gulerod ved selektive redskaber og særlige regler i bestemte områder. Også brugen af lukkerperiode bør genovervejes. Undersøgelser viser, at så længe fangstbegrænsninger overholdes, så giver det ikke ekstra beskyttelse at lukke områder.

Stop forurening, sæl og skarv

En bedre forvaltning gør det dog ikke alene. Fiskerne har brug for fisk at fange, og med en Østersø under pres er mængderne ikke imponerende, især i den østlige Østersø. Hvis bestandene skal vokse, så skal der gøres op med kvælstofudledninger, hvad enten de kommer fra landbrug, skovbrug, byer, industri mm. Spøgelsesgarn og plastikforurening vil fiskerne gerne bidrage til at mindske, mens forskerne bør undersøge, hvad der ellers presser torskene. Skyldes det manglende B-vitamin, som ses hos laks?

Alene kan Danmark dog ikke løse disse problemerne, men gennem internationalt samarbejde. De andre Østersø-lande er måske tilbageholdende, men så bør Danmark gå forrest.
Og det gælder også for sæl og skarv. Fiskerne har sagt det igen og igen: Sælerne både ødelægger garn, spiser torsk og inficerer dem med leverorm, mens skarven æder uanede mængder fisk.

– Der kommer flere og flere. Desværre er forvaltningen ikke fulgt med udviklingen, lyder det i forslaget, som opfordrer til en seriøs regulering.

Fiskerne mener også at potentialet for fiskeri efter nye arter skal undersøge, ligesom et øget samarbejde på tværs af sektorer (havne, turisme og transport) kan styrke fiskeriet og lokalsamfundene.

Forslagene er sendt til Miljø- og Fødevareministeriet og fiskeriministeren, som i foråret afholdt dialogmøde og nu arbejder på en plan for Østersøen.

Mulighed for år til år fleksibilitet

Meddelelse om straksregulering nr. 12 - 2024 om mulighed for år til år fleksibilitet på fartøjsniveau fra 2023 til 2024 og for 2025 til...

Mulighed for år til år fleksibilitet

Meddelelse om straksregulering nr. 12 - 2024 om mulighed for år til år fleksibilitet på...