Græsset er ikke så grønt i Norge, som vi bilder os ind

Fisker Rasmus Hald giver en status på, hvorvidt det er nemmere at være fisker i Norge
af Helle Kristensen
23 dec 2020

I disse tider, hvor Brexit hænger som en tung trussel over dansk fiskeri, og hvor EU-regler med jævne mellemrum giver anledning til hovedrysten og panderynker, kan det være fristende at rette blikket mod vores naboland Norge. For i Norge kan man jo selv bestemme over sit fiskeri. Men er det nu også tilfældet? Er græsset virkelig grønnere på den anden side?

Vi har ringet til Rasmus Hald, der er fisker og bosat i Norge. Rasmus har et stort netværk i fiskeriet - både dansk og norsk – så han er måske den bedste mand at spørge, når man skal afklare, om det virkelig er så meget nemmere at være norsk fisker.

Rasmus Hald er ikke kendt som en mand, der er bange for at sige sin klare mening, og han er også ret klar i spyttet, når det handler om dansk fiskeri versus norsk fiskeri: Græsset er ikke helt så grønt, som det ser ud her fra Danmark!

- Det allerførste man skal gøre sig klart, når man taler om norsk fiskeri, er, at norsk farvand er delt op. Vi har det sydlige farvand og det nordlige farvand, forklarer Rasmus Hald.

For i det fiskeri, der foregår i den sydlige del af Norge – altså syd for 62 breddegrader - er der ifølge Rasmus Hald ikke meget at feste over. Kigger man derimod mod de mere nordlige breddegrader, så er det noget nemmere at være fisker.

 

Norske fiskere misunder os

- Jeg tror, der er mange af de norske fiskere, der fisker i Nordsøen, der har kigget misundeligt mod deres danske kollegaer i det forgangne år, for det har været et rigtigt svært år for dem, fortæller Rasmus Hald.

Det skyldes blandt andet, at de norske fiskere, modsat de danske fiskere, ikke har frit redskabsvalg, og det spænder særligt ben for fiskeriet i Nordsøen. De er nemlig udfordret af, at de ikke kan drive så fleksibelt et fiskeri, som er nødvendigt med det begrænsede kvotegrundlag. For uagtet om Norge er en del af EU eller ej, så er man også i Norge underlagt et kvotesystem. Og torskekvoten i Norge er også ekstrem lille.

Men hvor man i Danmark har FKA-systemet, og herved også har muligheden for at tilkøbe de kvoter, som man mangler i sit fiskeri, så er kvotesystemet i Norge indrettet sådan, at man ikke bare kan tilkøbe eller leje flere kvoter.

- Jeg mener rent faktisk, at den danske regulering er den bedste fiskeriregulering, vi har i Nordsøen. Den norske tilgang til fiskerilovgivning er udateret og håbløs. Og at man ikke har frit redskabsvalg, gør det enormt svært for fiskerne at tilpasse deres fiskeri til kvoterne. Skal man drive et fleksibelt fiskeri, hvor du kan fiske efter forskellige arter, kræver det nemlig flere forskellige redskaber, og det har den konsekvens, at man fisker med nogle meget komplekse både.

Der er skønt i Norge, men er det også skønt at være fisker? Foto: Helle Kristensen

Et absurd regelsæt

Og så slås de norske fiskere også med et absurd kompliceret regelsæt. Et regelsæt, som Rasmus Hald oplever endnu mere snørklet og indviklet end det danske.

- Hvis man synes, det er indviklet at navigere efter reglerne i Danmark, så er det helt sikkert, at man ikke skal gå ind i norsk fiskeri. For det er endnu værre, i hvert fald hvis man skal fiske i Nordsøen, lyder det fra Rasmus Hald.

Han forklarer, at længden på et fartøj bestemmer fartøjets kvoter, ligesom fiskeadgang også er styret af fartøjets størrelse. Og det skaber stor splid mellem de små og store fartøjer. De små fiskere mener, at de store fiskere tager brødet ud af munden på dem. Og prisen på fiskerettigheder er skyhøje – særligt hvis man retter blikket mod Sydnorge:


- Da jeg startede i norsk fiskeri, var det dyrt at købe sig ind i fiskeriet, men priserne er 10 til 15-doblede siden. I det pelagiske fiskeri er det ikke uhørt, at man betaler en halv milliard for kvoter og fartøj, fortæller Rasmus Hald og uddyber, at også opkøb af mindre fartøjer, med det formål at slå kvoterne sammen, er meget mere komplekst i Norge, end det er i Danmark:

- I kystfiskeriet findes der både de små joller, men også helt store kystnære fartøjer på op til 50 meter, og kvoterne er forskellige, alt efter hvilket fartøj du har. Det er derfor enormt kompliceret at opkøbe en jolle med henblik på at lægge kvoterne over på et større fartøj.

For fiskere, der ønsker at komme ind i det fiskeri, der foregår i Nordnorge, er det dog lidt nemmere. Her er økonomien bedre. Og der er stadig mange flere fisk at fange i Nordnorge. Men priserne for kvoterettigheder er steget voldsomt de senere år og flåden er fornyet samtidig.

Her kan man ifølge Rasmus Hald tage sin oldemors mørnede gamle underbukser og fylde dem med fisk. Og det lyder jo egentlig meget godt – hvis man altså har mod på at fiske på de kanter. 

Særligt de tvungne redskabskrav er en klods om benet på de norske fiskere, der fisker i de sydlige norske farvande. Foto: Helle Kristensen

Et Hightec fiskeri

Én ting er dog sikkert. Norge er og har alle dage været en stolt fiskerination. For en stor del af den norske befolkning er fiskeriet stadig noget, man fremhæver positivt.

Da Norge også er et fremsynet land, hvor man i mange år har været frontløber for alternativ energi, er det kun naturligt at skelne til Norge, hvis man vil se, hvad fremtiden bringer for fiskefartøjerne. Der er investeret tungt i udvikling af motorer, der ikke drives af fossile brændstoffer. Generelt er den norske fiskeflåde en moderne og fremtidssikret fiskeflåde. Det er ikke unormalt at se såkaldte kystbåde på 50 meter, men det har den konsekvens, at afstanden mellem fiskerne bliver større og større.

- Når man som dansk fisker kigger mod Norge, så kan man hurtigt få det indtryk, at det er meget nemmere at være fisker i Norge. Men det er altså ikke helt tilfældet. I Norge er der også massive udfordringer at slås med, og selvom græsset måske ser grønt ud, så er det altså ikke så meget nemmere at være fisker i Norge, lyder det fra Rasmus Hald.

 

Det er misundelsesværdigt at Norge selv kan bestemme over deres fiskeri, men det er ikke ensbetydende med, at det er nemmere at være fisker i Norge. Foto: Helle Kristensen

Læs mere om:

Flere Nyheder