Det er selvfølgelig den blåfinnede tun, jeg taler om! Den klart største af de mere end 40 tunarter, der findes, med en vægt på op mod 700 kilo og klart den mest værdifulde. Det er ikke mindre end fantastisk, at arten endelige er tilbage i danske farvande efter ca. 60 års fravær. Men kun se, ikke røre! Vi må ikke fiske efter dem. Hvordan er vi dog endt i denne urimelige og håbløse situation?
Lad os kigge på den danske tunhistorie, og hvorfor vi er endt uden tunkvoter. Vi skal tilbage til 1. Verdenskrig, hvor et par erhvervsfiskere fra Sjællands Odde begyndte at fiske tun. Tunen har selvfølgelig været i danske farvande langt tidligere, men det er altså først her, at et målrettet fiskeri starter. Fra 1921-37 er der noteret årlige landinger fra Skagen Fiskeauktion op til 35 tons pr. år. I 1932-50 er der i snit registreret ca. 400 tons om året, og efter 2. Verdenskrig var landingerne omkring 500 tons og hele 1000 tons i perioden fra 1949-55. Også lystfiskeriet fik smag for tun i 20érne. Lystfiskeri toppede efter 2. Verdenskrig, og fiskeklubben ”The Scandinavian Tuna Club” blev stiftet i 1949 med en international fiskekonkurrence hvert år i Øresund.
Fiskeriet foresatte frem til 1964, hvor tunene pludseligt forsvandt fra danske farvande.
Dengang som nu var der mange spekulationer omkring, hvorfor tunene forsvandt. Fiskepresset i dens udbredelsesområde bar højst sandsynligt en stor del af skylden. Heldigvis er den nu tilbage. I 2006 igangsatte Den Internationale Kommission for Bevarelse af Blåfinnede Tun en genopretningsplan, og den har virket. Den blåfinnede tun i Øst-Atlanten har det rigtig godt og er bestemt ikke truet – tværtimod er der så mange, at genopretningsplanen er blevet udskiftet med en forvaltningsplan og højere kvoter. Men desværre ingen til Danmark.
DTU-Aqua har siden 2017 hvert år gennemført et mærkningsprojekt i samarbejde med de danske småbådsfiskere. Her er blevet mærket ca. 150 tun, hvilket dokumenter deres tilstedeværelse og antal. Hvis man som jeg har deltaget i projektet og ude på havet set hundrede vis af tun springe helt fri af vandet på bare en enkelt dag i et relativt lille område af Skagerrak, samt hørt på VHF’en om tilsvarende observationer fra andre både, er man ikke i tvivl om, at det drejer sig om titusindvis af tun i danske farvande. Men igen tilbage til kvoten – det er der altså ingen af, selvom tunen svømmer rundt lige for næsen af os. Hvorfor?
Den relative stabilitet er problemet. Da der blev indført kvoter på tun i 90’erne, tog fordelingsnøglen kun højde for de lande, der havde landet tun i årerne umiddelbart op til, og dermed blev der ingen tun til Danmark. De glemte det historiske fiskeri, og i praksis fik blot 8 EU-lande (Spanien, Frankrig, Italien, Malta, Kroatien, Grækenland, Portugal og Cypern) samt en række ikke EU-lande kvoterettigheder.
Men det bør der laves om på. Via EU bør Danmark få adgang til et fiskeri efter blåfinnede tun i danske farvande. Det kræver, at vores myndigheder deltager i relevante møder og gør Tun-Kommissionen opmærksom på, at Danmark har en stor interesse i fiskeriet. Forklare dem vores historiske tilknytning til fiskeriet, og at der igen befinder sig i titusindvis af tun i danske farvande. For det burde have været en historisk rettighed, men fordi man ikke så ret lang tid tilbage, så blev Danmark ikke tilgodeset. En dansk kvote er vejen frem, så erhvervsfiskere og lystfiskere kan få adgang til at fiske efter denne konge af tun. Der er som sådan ikke brug for en kæmpe kvote; bare små 100 tons ville være nok til at starte et fiskeri op. Det svarer til 0,28 procent af kvoten i 2020. Der ligger et kæmpe stort potentiale i et dansk tunfiskeri. Et erhvervsfiskeri, der sikrer topkvalitet af fisk til udlandet, men så sandelig også herhjemme. Hvem kunne ikke tænke sig at sidde på en restaurant i Skagen og spise en tunsteak, fanget få timer for inden lige uden for døren? Et big game fiskeri i verdensklasse med nogle af de største blåfinnede tun i verden. Hvem ved, måske kan den gamle fiskekonkurrence i Øresund starte op igen?
Men det kan den kun, hvis Danmark har en kvote på tun. Ellers må vi desværre kun kigge på de fantastiske fisk, der hvert år igen optræder i danske farvande fra september og året ud.
