Beredskab på plads til tobissæsonen

Der er udfordringer, men corona-krisen har ikke bragt tobissæsonen i fare, lyder det fra Tripple Nine og FF Skagen

Årets tobissæson står for døren.

I april kan fiskerne sejle ud for at fiske efter den lille proteinfisk, som er så vigtig for dansk fiskeri og for de danske fiskemels- og oliefabrikker. Derfor er det også vigtigt, at der er nogle på fabrikkerne til at tage imod, når først fartøjerne begynder at komme ind i en lind strøm med tobis.

Hos FF Skagen og Tripple Nine har man taget forholdsregler og følger myndighedernes anbefalinger, så de kan holde produktionen kørende samtidig med, at de holder folk hjemme.

 

Nye rutiner

– Vi har prøvet med at lave vagtskifte på fabrikken. Vi prøver at holde nogle hold hjemme, så de ikke bliver smittet. Vi har delt op i mindst to hold, så vi altid har nogle, der er friske og raske, hvis der er nogle, der bliver smittet. Så vi satser da stærkt på, at der er nogle til at tage imod de forhåbentlig mange tobis, der kommer ind fra april måned, siger bestyrelsesformand i FF Skagen, Jens Borup.

Det gælder også på Tripple Nine, som tidligt i forløbet ændrede rutiner. Alle, der kan arbejde hjemme, gør det, og medarbejderne på fabrikken holder god afstand og arbejder i skiftehold, fortæller direktør Jes Bjerregaard:

– Derudover har vi indført, at skifteholdene ikke må overdrage personligt, som de ellers plejer at gøre. Det skal ske på telefon. Det er alt sammen tiltag for at sikre, at vores medarbejdere ikke bliver syge.

 

Vi klarer den

I disse tider skal man selvfølgelig være varsom med at komme med garantierne, men på begge fabrikker gør de alt, hvad de kan.

– Vi vil altid have en kapacitet – eller det vil vi bestræbe os på. Det er også derfor, vi har lavet nødplaner for de essentielle funktioner, så som kedelpasning og inddampning. Som det ser ud lige i dag, så kan vi godt tage imod tobis, hvilket skal ske i samarbejde og i dialog med fiskerne. Så vi skal nok komme gennem tobissæsonen, siger Jes Bjerregaard.

Borgmesterkandidat inviterer Magnus Heunicke til Gilleleje

Derfor vil vi i Socialdemokratiet gøre, hvad vi kan for at få vores minister på området i tale, lyder det fra borgmesterkandidat Morten Dahlberg

Borgmesterkandidat inviterer Magnus Heunicke til Gilleleje

Derfor vil vi i Socialdemokratiet gøre, hvad vi kan for at få vores minister på...