EU kigger på støtteordninger til fiskeindustrien

Støtte til opbevaring af nedfrosne fisk er et af de tiltag, der blev diskuteret mellem EU-ministre onsdag

Det er ikke kun de danske fiskere, der har svært ved at komme af med deres fisk til en fornuftig pris. 

Restaurant- og cateringbranchen er så godt som lukket helt ned i store dele af EU, hvilket påvirker EU’s fiskere og muligheden for at få afsat fisken.

Men EU er klar til at se på støtteordninger, som skal hjælpe fiskeindustrien gennem krisen, siger fiskeriminister Mogens Jensen efter en videokonference med sine EU-ministerkolleger onsdag, ifølge netmediet Avisen.dk

Støtte til opbevaring af nedfrosne fisk kan være et af redskaberne for at undgå, at EU’s fiskere lider for store tab, siger Mogens Jensen. 

– Noget af det, der kan tages i anvendelse, er, at man kan lave en støtteordning, så fiskere kan nedfryse fisk, som så kan sælges på et senere tidspunkt. Det har man gjort i andre situationer, og det vil også kunne bruges i den her situation, siger han.

Men støtten til opbevaring af nedfrosne fisk er blot en af mulighederne for at yde støtte til fiskerne under krisen, understreger fiskeriministeren.

– Der er flere redskaber i værktøjskassen, som kan tages i brug for at støtte fiskerne, hvis det bliver nødvendigt. Og i sidst ende kan det også komme på tale at lave en midlertidig oplægningsstøtte, men der er vi heldigvis ikke endnu, siger Mogens Jensen.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...