Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får fiskeriet til at skrumpe kraftigt

Livet i havet dør, når ilten forsvinder. Iltsvind er nu så alvorligt, at fiskeriet skrumper ned til ti procent af det normale niveau. Foto: Arkiv

Sensommeren og efteråret er kendt for opblomstring af alger og fedtemøg, som skyldes iltsvind.

Nu viser tal fra DTU Aqua, at iltsvindet er så alvorligt, at det får fiskeriet til at skrumpe ned til 10 procent af det normale niveau i de berørte områder. Det skriver DR.

I en videnskabelig artikel fra Regional Studies in Marine Science har forskerne sammenlignet mere end 2000 iltmålinger fra den vestlige Østersø med udbredelsen af fiskeri med bundtrawl.

Og sammenhængen er klar: Når der er iltsvind i de indre danske farvande, forsvinder for eksempel torsk, rødspætter og skrubber.

I Danmarks Fiskeriforening kan formand Svend-Erik Andersen genkende forskernes billede af de iltfattige farvande.

– Så har det været så længe, jeg kan huske. Og det vidner om, at der skal sættes ind for at begrænse udledningerne til vores havmiljø.

Fiskeriet har løbende skruet ned

Svend-Erik Andersen peger på, at fiskeriet har taget ansvaret på sig. I 2025 blev der fisket med trawl i 0,7 procent af Østersøen.

– Vi har løbende skruet ned, imens der intet er blevet gjort ved de andre presfaktorer. Det kan der ikke være nogen, der er uenige i. Det er et langt sejt træk at få hele økosystemet genoprettet. Og det kræver, at alle lande omkring Østersøen stempler ind. For Danmark kan ikke løse opgave alene.

Svend-Erik Andersen roser den grønne trepart, som han forventer bliver implementeret, så udledninger af næringsstoffer bliver reduceret. Og han tilføjer, at det også vil forbedre havmiljøet, hvis der bliver udledt færre kemikalier, og spildevand bliver renset ordentlig for medicinrester.

 

 

Økonomer forventer flere renteforhøjelser

Renten er steget flere gange i år, og der er udsigt til yderligere rentestigninger, vurderer økonomer

Økonomer forventer flere renteforhøjelser

Renten er steget flere gange i år, og der er udsigt til yderligere rentestigninger, vurderer...