Fiskeriet venter på tiltrængt tobissæson

Tobisfiskeriet kan blive et tiltrængt afbræk for nogle af de fiskere, som pt kæmper med følgerne af corona

1. april skal startskuddet til dettes års tobissæson gerne lyde. Fiskerne er klar, og venter i disse dage spændt på en afklaring fra EU og en endelig melding fra Fiskeristyrelsen om, hvor meget de må fange.

Et godt tobisfiskeri kan nemlig give et nødvendigt afbræk for nogle af de fiskere, som pt kæmper med konsekvenserne af corona-situationen.

– Der er mange fiskere, som lider i deres omsætning på grund af situationen med coronavirusset, og derfor er der en følelse af, at industrifiskeriet med tobis for nogle kan give lidt luft. Derfor er det meget vigtigt, at det her kommer på plads, siger Kenn Skau Fischer, direktør i Danmarks Fiskeriforening, til Altinget.

 

Svar på vej

Han bakkes op af Marine Ingredients Denmark, og begge har gjort Miljø- og Fødevareministeriet opmærksom på, at fiskere og fabrikker har brug for en hurtig afklaring.

– Forslaget skal vedtages snarest muligt, så fiskeriet efter tobis kan begynde 1. april 2020. Det forventes, at forslaget vedtages senest ultimo marts 2020 i en skriftlig procedure i Rådet, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en skriftlig orientering til Europaudvalget.

Derefter skal de danske myndigheder følge op med en national regulering med fordelinger til de enkelte fartøjer.

 

Corona rammer højkvalitet

Forventningen fra fabrikkerne, som aftager tobis, er, at produktionen kan foregå uden problemer. De har et beredskab på plads til tobissæsonen.

De fisk, der derimod er påvirket af corona-krisen er spisefisk, som typisk har en høj pris og eksporteres, for eksempel jomfruhummer, pighvar, helleflynder og havtaske.

– Derfor håber vi virkelig, at tobisfiskeriet kan hjælpe nogle fiskere til at få en bedre økonomi på den helt korte sigt, siger Kenn Skau Fischer. 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...