100 – 30 – 10
Vi kan lige så godt vænne os til disse tal. I fiskeriet kommer vi til at høre meget til dem de kommende år. Det er populære tal, som har bredt sig fra amerikanske miljøorganisationers arbejde ind i FN-systemet, EU-Kommission, Folketinget og Miljøministeriet.
Og selv om 100-30-10 ikke er udtryk for nogen objektiv sandhed, men mere en smart model, som er nem at huske og kommunikere omkring, så spiller de tre tal fx en central rolle i den meddelelse om biodiversitet, som EU-Kommissionen lancerede i 2020.
For havarealet så går 100-30-10 modellen kort fortalt ud på følgende:
- 100 pct. af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret
- 30 pct. af havarealet skal bestå af beskyttede områder. Det vil sige områder, hvor presfaktorer med negativ påvirkning på havmiljøet udelukkes
- 10 pct. af havarealet skal være ”lukkede” områder – ”urørt hav”. Det vil sige områder, som udlægges til videnskabelige referenceområder, hvor der må være stærkt begrænset aktivitet
De 10 pct. betragtes som en del af de 30 pct. – så det er altså ikke 30 + 10 pct.
Regeringen arbejder i øjeblikket på en national havplan for udnyttelse og adgang til det danske havareal, og i den sammenhæng en havstrategi for, hvor der fx må fiskes i dansk farvand.
Vi kan forvente, at man i dette arbejde vil skele kraftigt til 100-30-10 modellen. Ikke kun fordi man i Miljøministeriet og EU-Kommissionen synes, at det er en god ide, men fordi, at stort set hele Folketinget fra højre til venstre synes, at det er en god ide. Alle mulige miljøorganisationer synes også, at modellen er vejen frem.
Vi har i fiskeriet om nogen også interessere i et sundt havmiljø. Men om tilgangen 100-30-10 er den rigtige i forhold til et sundt havmiljø, vil jeg lade være et åbent spørgsmål. Vi kan i fiskeriet godt leve med og forhåbentlig få gavn af havforvaltningen efter en 100-30-10 model, hvis det sker under de rette forudsætninger.
Allerede i dag er der store danske havområder, hvor fiskeriet er begrænset på den ene eller måde – og tages der højde for dette i arbejdet med udmøntning af en dansk havstrategi, så kan dansk fiskeri på flere måder få gavn af arbejdet med en dansk havstrategi efter 100-30-10 modellen.
Men den helt grundlæggende forudsætning for det er, at udpegningen af de henholdsvis 20 pct. og 10 pct. – altså de 30 pct. – skal ske i samarbejde, dialog og respekt for fiskerierhvervet. Samtidig er det yderst vigtigt for fiskeriet, at de 100 pct. bliver forvaltet bæredygtigt, og ikke forurenet med spildevand fra byerne, kvælstofudledninger mm. Så vi sikrer et sundt havmiljø med fiskebestande, der trives.
Sagt med andre ord, er det helt afgørende, at der i Miljøministeriet og blandt Folketingets partier er vilje til, at der fortsat skal være plads til et dynamisk og rentabelt dansk erhvervsfiskeri, og ikke blot et postkort-fiskeri.
