Svalbard kaster tung skygge over EU-Norge forhandlingerne 2021

Torsk ved Svalbard sætter en kæp i hjulet på forhandlingerne om fiskerimuligheder og farvandsadgang
af Svend Boye Thomsen
10 feb 2021

Mens danske fiskere tripper utålmodigt på kajen for at komme i norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak, har EU’s egen kvotefastsættelse for torsk ved Svalbard skabt problemer i de bilaterale forhandlinger mellem EU og Norge om fiskerimulighederne 2021.

Forhandlingerne blev suspenderet i sidste uge nærmest inden de kom i gang, og siden har diplomater arbejdet aktivt for at få diskussionen om Svalbard adskilt fra de bilaterale forhandlinger. Der var op til weekenden forsigtige positive signaler, men endnu vides ikke, hvornår forhandlingerne kommer i gang igen. 

Det er ikke første gang, at uoverensstemmelser om Svalbard kaster skygge over samarbejdet mellem EU og Norge – det er sket flere gange før. Men det er for danske fiskere dybt frustrerende, at en sådan konflikt kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er nok af problemer og manglende afklaringer omkring fiskerimulighederne for 2021 i Nordsøen og Skagerrak.

- Det er en helt utilfredsstillende situation. Vi går og venter og venter på en aftale om fiskerimulighederne for 2021 og adgangen til at fiske i norsk farvand. Alt er forsinket som følge af afslutningen på Brexit-forhandlingerne i sidste øjeblik, og når man så tror, at der endelig skal til at ske noget, så bruges Svalbard-problemer til at stikke en kæp i hjulet og forsinke arbejdet med en aftale yderligere, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. 

Danmarks Fiskeriforening henviser desuden til, at det var i forbindelse med EU’s kvotefastsættelse for 2021 i december, at EU overraskende fastsatte ikke blot en midlertidig kvote for EU’s fiskere for torsk ved Svalbard, men for hele året. Og så på et niveau på 28.431 tons, hvilket var betydeligt højere end de 18.000 tons, som Norge efterfølgende har ”anbefalet”, at EU måtte råde over. 

- Det er klart for alle, at EU’s kvotefastsættelse for torsk ved Svalbard ikke var afstemt med Norge, men det kan da ikke være rigtigt, at man ikke sørger for at få løst den konflikt i løbet af de 6 uger, som der er gået siden ministerrådsbeslutningen i december måned. Det er et rigtig dårligt signal, at man sidder og putter med et problem, og så først hiver det frem, når der endelig skal gang i de bilaterale forhandlinger. Hvis det er for at genere EU’s fiskeri i Nordsøen og Skagerrak mest muligt, så er det i hvert fald rigtig dårlig stil, siger Svend-Erik Andersen.

SVALBARDTRAKTATEN


Svalbardtraktaten
, også kendt som Paristraktaten, blev indgået 9. februar 120 i Paris mellem flere lande. Den giver Norge Suverænitet  over landjorden på Svalbard: Spitsbergen og øerne Bjørnøya og Hopen. Men traktaten fastslår også, at alle traktatparter skal have "lige ret til fisk og fangst" i disse områder og i deres territoriale farvande. Bestemmelsen om ligeret gælder efter traktatens ordlyd kun indenfor territorialgrænsen, som dengang udgjorde fire sømil. Spørgsmålet om, i hvilken afstand ligeretsprincippet skal gælde, er fortsat et stridspunkt her 101 år efter, at traktaten blev indgået.

Læs mere om:

Flere Nyheder