Blot få timer før regeringen indkaldte til pressemøde, hvor de forlængede de gældende restriktionerne og nedlukningen af Danmark, valgte Fiskerikontrollen at ignorere en fiskers ønske om, at Fiskerikontrollen ikke går om bord på skibet for at udføre en rutinekontrol, da hans kæreste er højgravid og risikogruppen.
På Fiskeri Tidende arbejder vi lige nu på at undersøge omstændighederne omkring kontrollen nærmere.
___
Tekst af Mikkel Nilsen skipper A357 Hanne Due
Kære netværk
Jeg er ikke typen der ofte bruger tid på at lufte mine frustrationer til offentlig skue på Facebook. Men i denne situation føler jeg mig nødsaget til det.
I går (torsdag formiddag) er jeg på havet sammen med min lillebror Mads. Vi er begge fiskere, og vi fisker sammen fra fiskekutteren Hanne Due, som vi ejer i fællesskab med vores far.
Omkring middag bliver vi kontaktet af fiskerikontrollen. De ønsker at komme ombord på vores fartøj og udføre en rutinekontrol. Min lillebror Mads har en gravid kæreste i risikogruppen, og hun er sat til at føde om en uge. Derfor spørger Mads pænt om ikke kontrollen kan vente med at udføre kontrol, til vi kommer i havn ved 7 tiden og han forlader skibet. Så kan kontrollen bruge lige så lang tid ombord som de ønsker, og undersøge alt det de vil. Men det afviser fiskerikontrollen. De ønsker at udføre rutinekontrol nu – og de ønsker at komme ombord på vores fartøj.
Jeg bør måske i denne sammenhæng nævne, at en rutinekontrol ombord på et fartøj, er en kontrol hvor man kontrollerer at de redskaber vi fisker med, lever op til lovkravene, at vi indberetter den fangede fisk korrekt osv..
Der er altså ikke tale om, at kontrollen mistænker at vi har overtrådt regler eller lignende.
I næsten en time går diskussionen frem og tilbage med fiskerikontrollen. Mads er utryg ved, at kontrollen skal komme ombord på vores fartøj, mens han er der, da han i værste fald risikerer at blive udsat for smitte, eller at han ikke må deltage i fødslen af hans barn, fordi han ikke kan fremvise en negativ Coronatest.
Kontrollen insisterer modsat på, at de er helt sikre på, at de ikke udgør en trussel, fordi de ifølge eget udsagn er i en “coronabobbel”. Men i disse tider, kan man vel dårligt garantere at man ikke har været udsat for smitte. Og slet ikke når man som kontrollen færdes på flere forskellige fartøjer dagligt.
Enden på hele seancen bliver, at vi er nødt til at lade en medarbejder fra kontrollen komme ombord på vores fartøj. For vi kan jo ikke nægte kontrol, uden at det giver os problemer. Medarbejderen går rundt på båden. Vedkommende har ganske vist handsker på, men undervejs i kontrolbesøget tager han disse af, og rører blandt andet ved rælingen og andre flader på vores skib.
Efterfølgende render vi rundt og spritter af som gale. Vores fiskekuttere er vores hjem! Og vi gør alt for at sikre, at vi ikke får smitte ombord. Men hvad hjælper det, når kontrollen ikke vil respektere vores grænser?
Efter besøget i går, går min lillebror, der ellers har levet i en total isolationsbobbel de sidste måneder, og bekymrer sig over om han kan være med til fødslen af sit eget barn, for hvis hans kæreste går i fødsel før tid, kan han ikke fremvise negativ test, der lever op til kravene. Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge: Er det at udvise samfundssind. Er det at handle ud fra forsigtighedsprincipper?
Jeg finder det absurd og ligefrem tragikomisk at samme dag som Mette Fredriksen afholder pressemøde og fortæller os om covid-19 situationens alvor, så oplever vi at myndighederne i form af fiskerikontrollen blæser højt og flot på det, og insisterer på at gå ombord, selvom vi gør opmærksom på, at Mads’ kæreste er særligt udsat og skal føde inden for meget kort tid.
I denne tid skal vi passe på hinanden, vi skal tage hensyn, og vi skal stå sammen. Derfor gør det mig både vred og frustreret at oplev, at vi som fiskere ikke har ret til de samme hensyn, som der opfordres til alle andre steder i samfundet.
Med Venlig Hilsen
Mikkel Nielsen // Hanne Due
