Generalforsamling: Nedgang der kan mærkes i Sillerslev

Stor tilbagegang for muslingefiskeriet i Sillerslev Fiskeriforening
af Claus Kirkegaard
11 jun 2021

For blåmuslingefiskeriet og hjertemuslingefiskeriet var starten af 2020 ikke for god. Ikke nok med at muslingerne var mindre og mindre kødfulde, så var afregningspriserne også faldende i forhold til 2019.

- Alt i alt har fiskerne mistet 60 procent af omsætningen i muslingefiskeriet i forhold til 2019. Igen er hjertemuslingerne vores væsentligste indtægtskilde.

Sådan lød det blandt andet fra Svend Søe Bonde, formand for Sillerslev Fiskeriforening, da foreningen afholdt den ordinære generalforsamling fredag d. 11. juni.

Corona-pandemien ramte eksporten for fiskerne i Limfjorden og Sillerslev Fiskeriforening. Men på trods af et fald i østerslandingerne fra 268 tons i 2019 til 165 tons i 2020, så lykkedes det at sælge dem.

- Det var godt, vi var forsigtige og kun søgte en mindre østerskvote. For vi var heldige, at vi på trods af corona kunne sælge dem, da eksporten af østers til Spanien var åben, sagde Svend Søe Bonde.

Flere Nyheder