Flere medier sætter spot på strid om hjertemuslinger

Et møde mellem DFPO og fiskeriminister Rasmus Prehn fik flere medier til at kaste sig over hjerteproblematikken

Flere medier har det seneste døgn sat spot på hjertemuslingerne og debatten om, hvorvidt flere skal have adgang til fiskeri efter hjertemuslinger.

Årsagen er, at der tirsdag blev afholdt digitalt møde mellem fiskeriminister Rasmus Prehn og otte repræsentanter fra Danmarks Fiskeriforening. Formålet med mødet var, at bidrage til en løsning, der kan sikre, at muslingefiskerne i Limfjorden fortsat kan beholde retten til at fiske efter de hjertemuslinger, der er så vigtige for deres økonomi.

Bo Husted Kjeldgaard, der er formand for Centralforeningen Limfjorden, udtalte til Nordjyske, at han var tilfreds med mødets forløb: 

– Jeg er glad for, at ministeren tog sig tid til at lytte til os, for spørgsmålet om hjertemuslingen har stor betydning for os, og det sikrer arbejdspladser i Nordjylland. Nu har vi lagt vores forslag frem for ham, og så håber vi, at vi får en hurtig afklaring.

 

TV MidtVest har bragt følgende indslag: 

Muslingekrig på limfjorden: Fiskere uenige om retten til hjertemuslinger

 

Dagbladet Holstebro/Struer har haft disse artikler:

Muslingekrigen ligger nu på ministerens bord | dagbladet-holstebro-struer.dk

Åben fisker-krig om de gyldne skaller: – Vi må have det afgjort | dagbladet-holstebro-struer.dk

 

Nordjyske har bragt følgende artikel: 

Millioner på spil: Fiskere slås om den kønne lille hjertemusling | Nordjyske.dk