Østersfiskere vil snuppe hjerter fra små muslingefiskere i Limfjorden

Østersfiskerne presser på for at få halvdelen af hjertemuslingerne. Men uden dem forsvinder livsgrundlaget for de små muslingefiskere i Limfjorden

I Limfjorden er der 23-25 aktive muslingefartøjer. Små, enmandsbetjente både, som fisker kystnært efter blåmuslinger – og hjertemuslinger, ikke at forglemme.

Men netop deres hjertemuslinger er pt i fare.  Fjordens østersfiskere vil snuppe hjerterne, som de i et brev til Miljø- og Fødevareudvalget fra 6. november 2020 kæver fordelt ligeligt mellem fjordens østers- og muslingefiskere. I år har de haft foretræde for udvalget. Men hjertemuslingerne er i dag og har siden 2003 været tilknyttet blåmuslingerne – i 2009 blev de en del af deres FTA som bifangst. Muslingefiskerne er derfor dybt afhængige af hjerterne, som er en vigtig del af deres fiskeri og værdien af deres licenser. Fjerner man hjertemuslingerne fra blåmuslingelicensen og deler dem ud til højre og venstre, vil muslingefiskeres små virksomheder ikke kunne løbe rundt.

– Østersfiskerene vil have del i hjerterne kvit og frit. Den går bare ikke, for det vil slå bunden ud af økonomien for alle små muslingefiskere. Vi er alle små kystfiskere, og det gavner på ingen måde det samlede kystfiskeri, at vi stjæler fra hinanden, siger Bo Husted Kjeldgaard, formand for Centralforeningen for Limfjorden.

 

I forvejen presset

At hjerterne er hjerteblod for muslingefiskerne, ses, hvis man dykker ned i en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Her fremgår det, at hjertemuslinger udgør 52 pct. af den samlede fangstværdi for muslingefiskerne i Limfjorden.

– Så hvis man piller ved vores muligheder, så kan vi ikke overleve. Jeg får svært ved at få det til at løbe rundt, for det er jo det samme skib, som skal forrentes, bekræfter Anders Pedersen, muslingefisker og formand på Fur.

Samtidig kommer interessen for hjerterne oven på et år, hvor muslingefiskerne ovenikøbet af presset. Omsætningen i 2020 faldt med 62 procent.

– Derfor er det sidste vi har brug for at miste hjerterne. Vi har brug for, at fiskeriet er robust, så vi kan holde til de udsving, som der kan være fra år til år, siger Bo Husted Kjeldgaard.

 

Licensen mister værdi

Og så er der selve licensen, som muslingefiskeren har investeret i. Her er hjerterne en bifangst, så fjerner man den værdifulde sag herfra, så mister licensen og fiskerens investering værdi.

Ifølge en juridisk vurdering, som Miljø- og Fødevareministeriet har fået foretaget, er salgsværdien af en FTA/blåmusling ”i væsentlig grad baseret på forventninger om fremtidige indtægter fra fiskeri efter hjertemuslinger”.

– Så jeg tror ikke, banken bliver glad, hvis hjerterne forsvinder. Og slet ikke hvis man er ung nyetableret fisker, der lige har investeret i en licens. Det vil ramme hårdt, forklarer Bo Husted Kjeldgaard, og tilføjer, at der løbende er blevet pillet ved netop licenserne, bl.a. med Fiskeripakken, hvor politikerne besluttede, at man kun må have tre muslingelicenser mod tidligere fire:

– De har skruet på vores fiskeri løbende, men nu går den ikke længere.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...