Forestil dig, at vi i fremtiden ved præcis, hvor mange fisk vi kan fange uden at påvirke hverken bestanden af rovfisk eller deres bytte negativt – og at vi faktisk kan regulere på mængden af fisk, hvis der nu pludselig skulle opstå en overvægt af fx torsk i et økosystem.
Alt dette kan blive muligt takket være en helt særlig mavetømningsmodel, som seniorforsker ved DTU Aqua Niels Gerner Andersen har udviklet og beskrevet i sin doktorafhandling, som han netop har forsvaret. Det skriver DTU Aqua på deres hjemmeside.
– Modellen kan fortælle os, hvor meget rovfisk spiser af deres byttefisk, og det gør, at vi langt bedre kan beregne konsekvenserne af en specifik fiskeriforvaltning på artssammensætningen af vores fiskebestande – og potentielt på hele økosystemer gennem de afledte effekter ned gennem fødekæden, forklarer Niels Gerner Andersen-
Udover brug af data for mavetømning fra laboratorieforsøg på rovfisk i Hirtshals har Niels Gerner Andersen brugt regler for både fysiske, kemiske og biologiske processer til at etablere modellen, og den er det endelige resultat af et arbejde over en lang årrække.
Modellen beskriver mavetømningsraten af rovfiskenes løbende maveindhold, dvs. både af den samlede mængde og de enkelte byttedyr i maven, uafhængigt af forhistorien, som her betyder hvornår rovfisken har indtaget de enkelte byttedyr. Det er aldrig lykkedes før, og det betyder, at fiskeribiologerne langt bedre kan beregne, hvor meget man kan fiske af en specifik fisk uden at skabe ubalance i det pågældende økosystem. Modellen gør også forskerne i stand til bedre at vurdere, hvordan man genopretter balancen i et økosystem, hvor der er for mange af én slags fisk.
