Status på EU-Norge: EU presser på, men nordmændene er tavse

Seneste nyt om forhandlingerne mellem EU og Norge om fiskeriet 2023

Arkivfoto.

Forhandlingerne mellem EU og Norge om fiskeriet i 2023 kører pt på lavt blus.

EU-Kommissionen presser på og havde egentlig forhåbninger om, at forhandlingerne skulle køre på højtryk i disse dage. Men alt lader til at være gået i stå, da man mangler et norsk respons på EU’s seneste udmeldinger. Det er derfor uvist, hvornår der kommer gang i forhandlinger, også selv om EU-Kommissionen presser på!

For det gør de, forsikrer de Danmarks Fiskerforening, som løbende er i kontakt med kommissionen og holder dem til ilden. EU skal bruge alle ressourcer på at få en aftale på plads så hurtigt som muligt, er meldingen fra Danmarks Fiskeriforening.

Fra EU-Kommissionen lyder det, at de kæmper videre, men at der er tale om meget svære forhandlinger. De er derfor lige så frustrerede som Danmarks Fiskeriforening, de danske fiskere og resten af EU’s fiskere.

Og netop den frustration kan man bl.a. læse om i dag i Nordjyske Stiftstidende. Her fortæller formand for Hanstholm Fiskeriforening Jan N. Hansen, at den manglende adgang til norsk zone har store konsekvenser for hele dansk fiskeri. Også fiskeeksportørerne mangler de fisk, som normalt bliver landet af danske fiskere fra fiskepladser i norsk zone.

Stenbiderfangst skal indberettes til DTU Aqua

Hvis du fanger en stenbider, vil DTU Aqua gerne vide det. På den måde kan danske fiskere bidrage til at få bestanden til at...

Stenbiderfangst skal indberettes til DTU Aqua

Hvis du fanger en stenbider, vil DTU Aqua gerne vide det. På den måde kan...