Muslingefiskeri i Limfjorden videnskabeligt fortalt

I anledning af den seneste tids medieomtale af muslingefiskeri i Limfjorden har DTU Aqua samlet sin eksisterende viden på feltet i et notat. Her kan man læse om fakta og forskning om muslingefiskeriet ift. til arter, redskaber, fiskeri, lovgivning og miljøpåvirkning

Muslingefiskeri i Limfjorden foregår for alle arterne med bundskrabende redskaber. I modsætning til andre typer af fiskeri skal muslingefiskere have en fartøjstilladelsesandel, og en muslingefiskerbåd kan have max tre tilladelsesandele tilknyttet. Fiskeriet foregår i den vestlige del af Limfjorden fra Løgstør til Lemvig, og fiskerisæsonen for alle typer muslinger samlet set strækker sig over cirka 10 måneder, hvor sommermånederne, herunder altid juli, er lukket for fiskeri.

Sådan lyder de helt overordnede fakta om muslingefiskeri i Limfjorden, der indleder et nyt notat, som DTU Aqua har skrevet i anledning af mediernes aktuelle debat om muslingefiskeriet i Limfjorden.

I notatet har vi samlet DTU Aquas eksisterende viden på feltet om muslinger og muslingefiskeri, muslingefiskerbåde og motorkraft, fiskeriredskaber, miljøpåvirkning og muslingearter, der fiskes efter.

Fiskerbåde og regler

Muslingefiskeriet i Limfjorden er reguleret af en lang række specifikke regler: Bådene må have en maksimal størrelse på 16 m i længden og seks m i bredden, og motorkraften må ikke overstige 130 kW.

Den maximale motorkraft, som muslingebådene må sejle med, har været reguleret til 130 kW siden en bekendtgørelse fra 1993.

Alle muslingebåde skal være udstyret med en såkaldt black box, som anvendes til kontrol af fiskeriet. Med hjælp fra informationer fra black boxen kan myndighederne lave opgørelser af, hvor og hvor store arealer, der påvirkes af fiskeri, ved at man kombinerer black box-informationer med de lovpligtige logbøger om antallet af redskaber.

Alle både skal føre logbog over f.eks. redskabstype, og for alle både over 12 meter er logbogen elektronisk.

Den lovpligtige black box overvåger døgnet rundt og kan lokalisere bådens position og fart og overvåge om spillet, der kører skraberne ud og ind, er aktiveret. Muslingefiskeri må ikke foregå i alle døgnets timer – der er et forbud mod fiskeri om natten, dvs. frem til 1 time før daggry.

Forstyrrelser af havbunden kræver mindst tre til fem år for at gendanne sig

DTU Aqua har igennem årene løbende undersøgt, hvordan muslingefiskeriet påvirker havmiljøet, og der er ingen tvivl om, at muslingeskraberen påvirker de organismer, der bliver ramt, og også sedimentet i skrabesporet.

Men overordnet viser DTU Aquas mange undersøgelser, at det er en kompleks affære at konkludere på, hvordan og hvor meget muslingefiskeriet påvirker havbundens fauna og flora og havmiljøet som sådan.

Mange faktorer, der handler om redskabets beskaffenhed, sedimenttype, selve det berørte plante- og dyreliv og områdets generelle miljøforhold, vanddybde, strømforhold og sæson spiller ind og spiller sammen.

Når det kommer til at se på, hvordan havnaturen så kan komme sig efter en menneskeskabt fysisk forstyrrelse som muslingefiskeri, vurderer DTU Aqua på baggrund af de mange forskellige undersøgelser, at gendannelsestiden for havbundens samfund af dyr og planter i Limfjorden kræver tre til fem år. Med ålegræs er det dog en anden historie. Dér er gendannelsestiden sat til mindst 20 år, i praksis uendeligt.

Hjertemuslinger får en kvote

Ud over blåmuslinger og østers kan man få hjertemuslinger med op i skraberen i Limfjorden, men hjertemuslinger har indtil nu været betragtet som et bifangstfiskeri.

DTU Aquas undersøgelser de seneste år har vist, at hjertemuslinger i Limfjorden primært forekommer i særlige områder, hvor især Kaas Bredning er stedet, hvor man finder hjertemuslinger. Fiskeriet efter hjertemuslinger vil derfor i sagens natur reelt være målrettet uanset landingsreglerne.

Myndighederne har siden sidste år angivet en bindende kvote for landinger af hjertemuslinger uanset, at det er et bifangstfiskeri. Der er aktuelt forhandlinger i gang om regulering, maksimale landinger og tilladte områder, hvor der kan fiskes hjertemuslinger.

Blåmuslinger og hjertemuslinger fiskes med den såkaldte lette muslingeskraber. De fleste både fisker med to skrabere på hver side af båden. Skraberen består af forskellige metaldele og en pose, der samler muslingerne op. Samlet vægt af to skrabere monteret sammen ligger ifølge erhvervet på 400-500 kg.

Ved østersfiskeri anvendes den lette østersskraber, som må veje max 35 kg og max være en meter bred, og der må kun anvendes én skraber i hver side. Østersfiskeriet er pt stoppet, fordi parasitten Bonamia er en trussel mod bestanden af flad, europæisk østers i Limfjorden.

LÆS uddybende om fakta og forskning om muslingefiskeriet i forhold til arter, redskaber, fiskeri, lovgivning og miljøpåvirkning i DTU Aquas notat her. I notatet finder du også links til diverse faglitteratur og litteraturliste. Notatet vil blive opdateret årligt.

Kom med Danmarks Fiskeriforening på Naturmødet

Snart skydes eventsæsonen officielt i gang, når Danmarks Fiskeriforening indtager Naturmødet og Hirtshals på torsdag med oplæg, debatter, smagsprøver og rørefisk

Kom med Danmarks Fiskeriforening på Naturmødet

Snart skydes eventsæsonen officielt i gang, når Danmarks Fiskeriforening indtager Naturmødet og Hirtshals på torsdag...