I Danmarks Fiskeriforening glæder man sig over, at der endelig kommer fakta ind i diskussionen om bundtrawl. De danske fiskere er fortsat klar til at yde deres for at beskytte havmiljøet.
Politiken ryddede forsiden, da Aarhus Universitet tidligere på året udgav rapporten ”Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet”, hvor fiskeriet med bundtrawl blev beskyldt for at have fået havmiljøet i Kattegat til at kollapse.
Nu kan Jyllands-Posten påvise, at selvsamme rapport er fyldt med tvivlsomme beregninger og tegner et fejlagtigt og overdrevent billede af effekterne af fiskeriet med bundtrawl. Det ser man på med stor tilfredshed i Danmarks Fiskeriforening.
– Jeg er tilfreds med, at Jyllands-Posten er gået ind i den her sag, og jeg er glad for, at eksperter skyder rapporten ned. Vi har hele tiden ment, at det var en helt skæv rapport. Danske fiskere kan ikke være tjent med den slags misinformation, og nu ser vi frem til, at vi kan komme videre i teksten på et oplyst grundlag, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Fanget i medlemskampagne
Siden rapporten blev udgivet i februar, har Danmarks Naturfredningsforening kørt kampagne imod fiskeriet på baggrund af rapporten, som eksperter nu skyder ned. Nu opfordrer Danmarks Fiskeriforening til, at rapporten går i glemmebogen både på de sociale medier og på Christiansborg, hvor man blandt andet skal forhandle om Fiskerikommissionens anbefalinger.
– De danske fiskere er blevet trukket gennem fedtemøget i en hvervekampagne fra DN, der baserer sig på en rapport, som eksperter på stribe skyder ned. Det er jeg rigtig træt af, og jeg opfordrer til, at de danske politikere hæver sig over DN’s kampagne og ser rapporten som det den er: Skudt forbi, siger Svend-Erik Andersen.
Blå trepart
I Danmarks Fiskeriforening opfordrer man Danmarks Naturfredningsforening til at begrave stridsøksen.
– Tiden kalder på gode og varige løsninger for havmiljøet. Dem vil vi gerne hjælpe med at identificere. For vi mener havmiljøet er vigtigere end smarte kampagner og medlemskontingentet i naturfredningsforeningen. Det er helt sikkert, at bombastiske, men fejlagtige, annoncer på Facebook ikke gør hverken fra eller til for fiskebestandene. Derfor opfordrer vi DN til at bruge kræfterne på dialog og samarbejde i stedet. For det er her de resultater, der gør en reel forskel for havmiljøet kan skabes, siger Svend-Erik Andersen.
Konkret opfordrer Danmarks Fiskeriforening til, at der nedsættes en blå trepart, hvor man blandt andet skal nå til enighed om, hvordan man kan beskytte havmiljøet bedre– herunder hvordan man kan begrænse bundtrawl.
– Vi vil samarbejde om reelle løsninger for vores havmiljø. Derfor foreslår vi, at der nedsættes en blå trepart. Vi vil gerne bidrage endnu mere til at sikre et sundt havmiljø – også ved at begrænse fiskeri med bundtrawl og mindske vores bundpåvirkning. Vi tror, vi kan nå rigtig langt, hvis vi går til den her diskussion på et oplyst grundlag og fokuserer på at udvikle trawlfiskeriet så vores aftryk på havet bliver endnu mindre, og vi fortsat kan sikre sunde og klimavenlige fødevarer.
Fakta om fiskeriet med bundtrawl og havmiljø
– Antallet af trawlfartøjer er ifølge Danmarks Statistik blevet reduceret med 34% de sidste 10 år. I 2013 var der 288 trawlfartøjer. I 2023 var der 190.
– Ifølge DTU Aqua er der ikke en sammenhæng mellem et muligt trawlforbud og vækst i kommercielle fiskebestande.
– DTU Aqua fastslår, at effekten af trawlfiskeri afhænger af de forskellige redskabers udformning og fodaftryk på havbunden, følsomheden af de habitater der påvirkes og frekvensen af redskabspåvirkningen. For visse kombinationer af disse tre faktorer vil der ikke være en signifikant effekt af bundtrawling
– Et omfattende litteratur review, som er udgivet i ICES Journal Of Marine Science, konkluderer, at trawlfiskeriet er mere bæredygtigt end akvakultur og landbrug. Derfor vil miljøpåvirkningen reelt stige, hvis man forbyder trawlfiskeriet og skal tilvejebringe samme mængde fødevarer på land. Af studiet fremgår også, at 83 fiskerier, der foregår med trawl, er MSC-certificeret, hvilket vil sige, at det er certificeret af uafhængige eksperter, der måde ser på uønskede bifangster, udsmid, fiskebestandenes tilstand og bundpåvirkning.
– I et svar til Folketinget, skriver DTU Aqua sådan om trawlforbud: Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre, det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber.”
– Det er til gavn for både folkesundheden og klimaet at forbruget af vildt fanget fisk stiger ifølge et studie i det anerkendte tidsskrift Nature.
– DTU har lavet et værktøj, der viser trawlfiskeriets udbredelse. Her fremgår, at 80 pct af den danske havbund i 2022 ikke var berørt med bundslæbende redskaber. Det fremgår også, udbredelsen af trawlfiskeriet er faldende. I en 6-årig periode fra 2017 til 2022 er der samlet blevet fisket med bundslæbende redskaber på 41% af havbunden.
– Studier viser, at fiskeri med bundtrawl kun fjerner 6% af bunddyrene, og kun påvirker de øverste 2,5 centimeter af havbunden. Det fremgår, af et studie, at ”Fiskeri med bundtrawl kun fjerner 6% af bunddyrene på havbunden per slæb, og i gennemsnit påvirker 2,5 centimeter af havbunden”. Det fremgår også af studiet, at såfremt et områder befiskes en gang om året i en årrække, vil mængden af bunddyr i gennemsnit falde med 15% i området”. Det er dermed en væsentlig mindre naturpåvirkning end når man pløjer en mark.
– I gennemsnit går der mellem 2 og 6 år fra et område er blevet påvirket af bundtrawl til biodiversiteten er fuldstændig genoprettet. Danske fiskere fisker med bundtrawl i de samme områder år efter år, og de områder bliver ved med at give gode fangster.
– Alt erhvervsfiskeri i Danmark er reguleret gennem EU’s fiskeripolitik, hvor fiskekvoterne fastsættes på baggrund af videnskabelige anbefalinger. Det sikrer, at bestande ikke overfiskes, så bestandene kan blive ved med at give et bæredygtigt udbytte. For eksempel er det kun 7 pct af jomfruhummerbestanden, der bliver fisket.
– I 2022 landede danske trawlere fisk for knap 2 milliarder kroner. Not- og kombinationsfartøjer, der også trækker deres redskaber, landede fisk for 650 millioner kroner derudover. Garn-, krog- og bundgarnfiskeriet landede fisk for 210 millioner. Der blev samlet landet fisk for knap 3 milliarder kroner.
