Brisling (Sprattus sprattus) er en betydelig ressource inden for fiskeriet i EU, med Danmark, Sverige og Polen som de førende producentlande. Disse tre lande har forskellige anvendelser og markedsstrategier for brisling, hvilket afspejler deres unikke økonomiske og kulturelle prioriteter.
Det er en af konklusionerne, man kan læse sig frem til i rapporten “Sprat in the EU”, som EUMOFA (European Market Observatory for Fisheries and Aquaculture Products) netop har udgivet.
I rapporten kan man læse, at i 2021 blev der globalt fanget 424.941 ton brisling, hvoraf EU-flåden stod for 77 procent af fangsterne. Danmark, Polen og Sverige tegnede sig for henholdsvis 29, 20, og 16 procent af disse fangster.
I 2022 faldt fangsterne en smule til 414.302 ton.
Forskellige anvendelser i EU
Brisling anvendes primært til produktion af fiskemel og fiskeolie, og kun en mindre del af fangsterne er beregnet til menneskeføde. Danmark står for de fleste forarbejdningsaktiviteter, hvor brisling landes fra både nationale og andre EU-fartøjer.
Handel internt i EU med frossen brisling spiller en stor rolle i forsyningen til konservesindustrien i Polen og de baltiske lande.
I Danmark er der ingen produktion af brislingkonserves, men der findes et nichemarked for brislingmel til menneskeføde. I Polen er hele røgede brislinger også populære blandt forbrugerne.
